Odense letbane bliver den store udfordring
Efter gode takter med planlægning af en letbane til Aarhus er turen nu kommet til den store fynske udfordring: Odense. Projektet skal indpasses i byens smalle bymiljø. Også Aalborg undersøges lige nu
Desuden er en kommende letbane langs Ring 3 i København og i Aarhus allerede vedtaget, og man er langt i planlægningen.
Og med de nye lette transportplaner aflives, ifølge den uafhængige hjemmeside letbaner.dk, gamle myter om, at banerne skaber barrierer, som man ikke kan passere. Letbanearealer kan normalt passeres af både fodgængere og trækkende cyklister.
De sinker heller ikke udrykningskøretøjer, men hjælper dem faktisk til at komme hurtigere frem ad letbanens areal. Desuden viser et internationalt dokument, Core Breif fra UITP, at letbaner skaber en meget mere sikker trafik, end den biltrafik, som de fortrænger.
Den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI skal med underrådgiverne, franske Systra og ETC, stå for at gennemføre en såkaldt VVM (Vurdering på Virkninger på Miljøet, red.), projekteringsfase, udbud og ikke mindst rådgive om at udføre og bruge odenseanernes kommende letbane.
Billigere end metro
Presset på infrastrukturen i Odense er nemlig blevet væsentligt øget, og det bliver værre de kommende år. Letbanen skal derfor sikre adgang til det nye universitetshospital og betjene de 60.000 mennesker, der vil få deres daglige gang i det campusområdet.
- Letbaner koster en tiendedel af en metro og er nærmest skræddersyede til byer med omkring en halv million indbyggere, siger Niels Kjær, chef i Cowis jernbane- og metroafdeling, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han understreger, at eftersom Odenseprojektet stadig er midt i den politiske proces, vil han være varsom med at udtale sig om de mere konkrete dele, såsom de uundgåelige udfordringer med smalle gader.
- Men jeg ser frem til, at vi med tiden høster så meget erfaring, at vores ekspertise i letbaner kan blive en eksportvare, siger han.
Han fortæller, at han og hans kolleger allerede har lært mange systematikker med den aarhusianske letbane og kombineret med for eksempel Systras ekspertise kanlder han samarbejdet “en næsten komplet rådgivning”.
- Men jeg vil ikke pege på enkelte europæiske byer som forbillede for det, der skal ske i Danmark. Vi ser på projektet som noget, der skal være optimalt for netop den by.
Færdig i 2020
Letbanen skønnes færdig i 2020, og første etape er 14 km og går fra Tarup Center gennem midtbyen til Nyt Odense Universitets Hospital og videre til Hjallese Station.
For Cowi betyder opgaven, at mere end 75 medarbejdere vil være mere eller mindre involveret i projektet de
Det er tre store udfordringer i projektet, siger Bent Bertil Jacobsen, projektleder fra Cowi.
- For det første skal letbanen indpasses i Odenses smalle bymiljø. For det andet - i og med at letbaner i Danmark befinder sig i deres første spæde år - er der et stort arbejde i forhold til myndigheder og myndighedsforhold. For det tredje skal letbanen spille tæt sammen med byens nye supersygehus, hvor grænseflader som for eksempel elektronisk udstyr skal gå op i en højere enhed, siger han til Cowi.dk
I Aarhus hjælper Cowi med at få Danmarks første letbane på skinner blandt andet ved at koordinere banen med den øvrige trafik og ved at sikre, at den passer ind i netop Aarhus’ rammer.
Virksomheden har desuden rådgivet om projekter i Aalborg, København, Bergen, Beograd, Stavanger, Gøteborg og Budapest.
Letbaner i støbeskeen
Store danske byer som Aarhus, Aalborg og Odense får alle letbaner.
Nogle – som Aarhus, der har første køretur i 2015 – får god plads, mens andre, som Odense, byder på store logistiske og tegnemæssige udfordringer, da gaderne er smalle og arealet i det hele taget bliver indskrænket.
I Aalborg er blandt andre den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi involveret i de første undersøgelser, der går forud for det egentlige projekt.
