Et slag er tabt -
De Konservative slutter sig nu til den flok af politikere, der åbenbart ikke kan holde fingrene fra at gribe ind i ”den danske arbejdsmarkedsmodel”, som ellers udmærker sig ved netop IKKE at have politikerne med ved bordet.
Indtil videre har regeringspartierne og den øvrige venstrefløj forholdt sig forbavsende passive i Vejle-konflikten, måske netop i respekt for de gældende spilleregler. Men så må det konstateres, at det kan betale sig at overtræde spillereglerne. En analyse i Jyllands-Posten viser nemlig, at et klart flertal af danskerne er imod blokaden i Vejle, og så nytter det ikke noget, at fagbevægelsen forsøger at give medierne skylden for det nedslående resultat.
Ansvaret for, at konflikten er kommet ud af kontrol, ligger først og fremmest hos en fagbevægelse, der ikke har kendt sin besøgelsestid og ikke, trods garanteret adskillige medierådgivere, har fattet, at skal medlemmerne vindes tilbage, sker det ikke gennem tvang og en konflikt, der dygtigt er udnyttet af modparten til at udvikle sig til et gevaldigt propagandafremstød for de gule fagforeninger.
Men inden De Konservative kommer alt for langt med deres populistiske forslag, bør de nok lige kontakte deres venner i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, der med garanti vil opfordre politikerne til at styre deres lovgivningslyster.
Den danske model har nemlig mange fordele for både arbejdsgivere og lønmodtagere.
For det første at faglige konflikter løses efter klart fastlagte spilleregler. Det betyder færre strejker, og overenskomstforhandlinger der tager hensyn til de reelle økonomiske vilkår, det private danske erhvervsliv arbejder under.
Hvis man først forestiller sig, at lovgiverne skulle fastlægge lønniveauer, herunder mindstelønnen, ville det hurtigt føre til kaos.
Man må spørge sig selv, om der ikke i den røde fagbevægelse findes nogle folk, der har erkendt, at kampen i Vejle er tabt. Den folkelige opinion betyder, at for hver dag, 3F fortsætter konflikten, koster det medlemmer på bundlinien. Det er ikke altid, at man, fordi man har retten på sin side, også vinder kampen. Retfærdigheden er ikke altid fair.
Men fordi modparten scorer et enkelt mål, behøver det ikke betyde, at hele kampen er tabt. I stedet for konstant at forsøge at knuse sin modstander, var det nok en idé at forsøge sig med omfavnelsens kvælertag.
Men det kræver en nytænkning hos ikke mindst 3F. En nytænkning der lige nu er svær at få øje på.
