Nye regler på vej for brændeovne
Der pågår for tiden et arbejde i Miljøministeriet med at udarbejde udkast til en ny brændeovnsbekendtgørelse.
- "Svanemærket" er en frivillig miljømærkningsordning, hvor mærket er forbrugernes garanti for, at produktet overholder særligt strenge miljøkrav. Normalt er det kun en mindre del af produkterne på markedet, der er miljømærkede, men for brændeovnene er det hele 90 procent af salget, der er svanemærket. Jeg har derfor ikke planer om at stille krav om svanemærket, da det er en frivillig ordning, oplyser ministeren.
Støtter mærkning
Hun slår dog fast, at hun som miljøminister naturligvis støtter fuldt op om forbrugere og producenter, som stiler efter særligt høje miljøkrav, sådan som det gøres gennem Svanemærket":
- Der pågår for tiden et arbejde med at udarbejde et udkast til en ny brændeovnsbekendtgørelse. Dette arbejde er endnu ikke færdigt.
Stramningerne kommer blandt andet til at vedrøre grænseværdier og skorstenshøjder, slutter miljøministeren.