23948sdkhjf

Grøn og lønsom flishugning

TP flishugger sikrer grønnere og mere lønsom flishugning, erklærer producenten Linddana
Linddana har videreudviklet sine flishuggere, så den nye model nu har 25-30 procent større kapacitet og bruger markant mindre brændstof.

Nu har entreprenører og virksomheder, der producerer biomasse i landets skovområder, en ny attraktiv mulighed for at opnå større lønsomhed. Den jyske fabrik Linddana, som har fremstillet flishuggere i mere end 30 år, har udviklet en ny højeffektiv model, der er idéel til rækkehugst og renafdrift i skove. Og som med den kompakte kranløsning også er velegnet til arbejde i læhegn og langs veje, og som udmærket kan være en del af udstyret i materielgården.

Den nye TP 320 PTO har tragten parallelt med kørselsretningen og kræver derfor en traktor med vendbart førersæde. Den er udviklet med fokus på et mere økonomisk brændstofforbrug, og det er lykkedes ved blandt andet at skifte til en rotor med to-delte knive i stedet for tre-delte.

– Det har gjort maskinen grønnere. Normalt vil man bruge 1-2 liter diesel pr. kbm flis, men nu er forbruget helt nede på 0,5 liter, fortæller salgschef Klaus Holgersen fra Linddana. – Og producerer man for eksempel 100 kbm i timen, kan det mærkes på indtjeningen.

Selv om brændstofforbruget er reduceret så markant, er det lykkedes at øge det samlede output med 25-30 procent. En vigtig fordel for de virksomheder, der producerer store mængder af biomasse til kraftværker.

Kompakt design

Den nye flishugger er mere kompakt og fylder ikke meget, når man skal rundt i skoven, køre langs læhegn eller veje. Det nye knivsystem betyder samtidig, at man kan bruge en mindre traktor med blot 130 HK og dermed forbedre den samlede økonomi.

– Kvalitet og driftssikkerhed er afgørende, og vores maskiner er 100 procent dansk designede, udviklede og producerede på vores fabrik i Ølholm ved Tørring. Sammen med muligheden for tre års garanti giver det en tryghed, som vi ved betyder meget for kunderne, siger Klaus Holgersen.

Når høstperioden er overstået, er det tid til pasningen af skov og læhegn og produktion af brændsel til flisfyret.

Flere landmænd vælger at udnytte kapaciteten på traktorerne i den stille vinterperiode til for eksempel flishugning, og her vil den nye "grønne" flishugger give gode forretningsmuligheder, spår Klaus Holgersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079