Offentlige institutioner må gå forrest
Projekt sætter fokus på, hvordan offentlige institutioner kan gå forrest for at håndtere regnvand på egen grund. En folkeskole i Roskilde er del af projektet
Projekt Klimaskole er initieret af Rørcentret på Teknologisk Institut, der ønsker at udforske potentialet i klimatilpasning af offentlige institutioner.
Projektet sætter derfor fokus på, hvordan offentlige institutioner kan gå foran og vise, hvordan institutionen kan håndtere regnvand på egen grund.
På sigt er målet med projekt klimaskole dog bredere. Dels skal der også skal søges penge til for eksempel klimasikring af bygningen, konceptudvikling for, hvordan skolens klimabelastning kan reduceres, også når det handler om energiforbrug, transport og mad.
Skolen skal for eksempel energirenoveres, og naturgas skal erstattes med vedvarende energi. Dels skal der udvikles et koncept for den klimatilpassede folkeskole, som nemt kan overføres til alle andre folkeskoler i Danmark.
Startet i 2011
Projektet blev skudt i gang ultimo 2011 med næsten 500 deltagere på et lokalt stormøde om klimaskolen, der rent fysisk er folkeskolen Lindebjergskolen i Roskilde Kommune, som blandt andet skulle dokumentere den lokale forankring af projektet, som har været driver for Roskilde Kommune til at deltage i projektet.
Projektet omkring håndtering af regnvand har siden fået en økonomisk saltvandsindsprøjtning med 1,3 mio. kroner til at komme i gang.
Støtten kommer dels fra Miljøministeriets "Tilskudsordning for miljøeffektiv teknologi", dels fra partnerskabet "Vand i Byer", der er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
- Vi er nu så langt med konceptet på Lindebjergskolen i Roskilde, at vi er i fuld gang med overvejelser om, hvordan vi får udviklet et koncept for den klimatilpassede folkeskole på landsplan. Bl.a. ønsker vi at udvikle en ny undervisningsportal, nye fysiske undervisningstilbud samt nogle nye typer læringsprint, som alle skoler kan få glæde af, siger civilingenør Hanne Kjær Jørgensen fra Rørcentret, på Teknologisk Institut.
Vand i Byer finansierer udelukkende konceptudviklingen. Det er spørgsmål som, hvor der for eksempel skal etableres et grønt tag, hvor der kan være en tank til opsamling og genanvendelse af regnvand, hvor det er mest velegnet at etablere faskiner, og hvad sker der med regnvandet, når vi får skybrud ligesom den 2. juli 2011?
Kan der for eksempel bygges en multibane, hvor der er indtænkt skybrudssikring, så der indtænkes merværdi ved regnvandsløsningerne?
Flere partnere
Midlerne fra miljøeffektiv teknologi går til et konkret demo-projekt, hvor en tredjedel af regnvandet på skolens område afkobles og håndteres lokalt på skolens område.
Vandrender, regnbede og faskiner anlægges foråret 2013. Det første grønne tag blev dog indviet maj 2012, og der er sat to niveaumålere op, så grundvandsstanden på grunden kan følges nøje.
Ud over den økonomiske støtte er der også givet tilsagn fra en lang række private samarbejdspartnere, som bidrager med viden, materialer og timer til at udvikle og realisere projektet.
De private partnere tæller – ud over Teknologisk Institut - alt fra landskabsarkitekter til entreprenører, ligesom både Dansk Hydraulisk Institut (DHI), Aalborg Universitet København og Københavns Universitet også er med.
Pædagogisk sigte
Frakobling af regnvand vil mindske belastningen på renseanlæg og vandløb og i sidste ende bidrage til, at der ikke sker oversvømmelser.
Og så kan regnbede og vandrender være med til at forskønne omgivelserne på skolen og være et meget konkret og synligt udtryk for skolens klimaindsats.
Og så er det pædagogiske sigte vigtigt. Derfor er klimaet også på skoleskemaet, og det er centralt, at eleverne kan se klimaindsatsen og med deres adfærd selv gøre en forskel. Den grønne tænketank Concito har i den forbindelse stået for at uddanne 23 klimaambassadører på skolen.
Der er desuden igangsat tre arbejdsgrupper.
En teknologigruppe, der kommer med oplæg til, hvilke teknologier, der skal vises på skolen; en undervisningsgruppe, der diskuterer, hvordan teknologierne helt konkret skal bruges i undervisningen, og endelig en klimacentergruppe, der diskuterer, hvordan for eksempel kommunerne og forsyningerne kan bruge skolerne som en ’opslagstavle’ til at formidle klimatilpasning til borgerne og samtidig invitere til aktivt medborgerskab.
