23948sdkhjf

Køreplan på skinner

Fredagens store mediestunt var Regeringens fremlæggelse af den store forårskøreplan. 17,5 mia. kroner skal der bruges på at forbedre togdriften.

Det betyder hurtigere tog mellem landet store byer, København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Det nye er vel ikke så meget planen, for den har ligget i skuffen i flere år, men derimod finansieringen. Det er besluttet at olien fra Nordsøen skal finansiere det store anlægsprojekt.

Det store spørgsmål bliver så, hvor meget beskæftigelse, der kommer ud af denne beslutning.

Det er der delte meninger om, men der er nok en pointe i, at det nok kommer lidt an på, hvilken udbudsform, der anvendes. For faktisk kan man risikere, at stort set hele opgaven kommer til at havne på udenlandske hænder. Det kan ske, hvis danske virksomheder ikke er dygtige nok i de store internationale udbudsrunder.

Men der er andre muligheder, nemlig ved at vælge andre udbudsformer på dele af projektet, hvor så danske virksomheder ved at samarbejde kan have en bedre chance. Det er ikke helt forkert, at jobskabelsen afhænger af, hvordan opgaven udbydes. Men faktuelt er det, at der er tusindvis af jobs i opgaven som helhed, især på det tekniske område.

Det er det rigtige tidspunkt for regeringen at lægge projektet på bordet. Bygge- og anlægsbranchen har længe tørstet efter at få mere gang i hjulene, og når detaljeringen og projekteringen kommer i gang, vil det allerede her begynde at give arbejdspladser.

Det er ikke et sekund for tidligt at forbedre det kollektive trafiksystem i Danmark. Vi er langt bagud i forhold til de lande vi sammenligner os med, og et velfungerende offentligt trafisksystem vil også være med til at afhjælpe de store trafikproblemer, vi oplever omkring de store byer. Desuden er tidspunktet som sådan velvalgt, fordi konkurrencen på grund af konjunkturerne er hårdere, og man får dermed noget mere for pengene, end når det sker i opgangstider. Sammen med vækstplan.dk ser det endelig ud til, at politikerne begynder at finde lidt fodslag på en vej igennem de svære tider, som store dele af Europa lider under.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094