23948sdkhjf

Kloakering skal ind i miljøplaner

Dansk Byggeri mener, at det er en klar fejl, at ingen af de 23 lokale planer, der udgør regeringens overordnede vandplan, forhindrer, at kloakvand fra 150.000 sommerhuse kan sive ud i søer, åer og fjorde
150.000 sommerhuse rundt om i landet mangler kloakering. Hele 88.000 af dem ligger placeret, så deres spildevand typisk ender i de nærliggende søer, vandløb eller fjorde.

Det gælder for eksempel sommerhusområder omkring Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor næsten 15.000 ejendomme er uden tilslutning til offentlig kloak. Også i sommerhuskommunen Gribskov, er der mange områder uden kloakering. Men den udfordring bliver ikke nævnt med et ord i nogen af de 23 vandplaner, der i sidste uge blev erklæret ugyldige af Natur- og Miljøklagenævnet.

- Naturstyrelsen har sagt, at de vil rette de fejl i vandplanerne, som de kender, når vandplanerne efter klagenævnets kendelse sendes i en ny høring. Det bør også betyde, at Naturstyrelsen gør kloakering af sommerhusområder til et selvstændigt indsatsområde, siger branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, Niels Nielsen.

Tegne samlet indsats

De 23 vandplaner skal tegne den samlede indsats for vandmiljøet, og på trods af at mange sommerhuse producerer lige så meget spildevand som et almindeligt parcelhus, er kloakering af sommerhusområderne ikke en del af vandplanerne.

- I dag bliver de fleste sommerhuse brugt året rundt, og de nedsivningsanlæg, som tager sig af spildevandet, er mange steder kun beregnet til, at der bor mennesker i to-tre måneder om året. Derfor ender store dele af deres spildevand i netop vandmiljøet. Det er bekymrende, at kommuner som for eksempel Ringkøbing-Skjern og Gribskov har store sommerhusområder uden offentlig kloak, og det er også helt uforståeligt, at Naturstyrelsen ikke har taget højde for det i vandplanerne, siger Niels Nielsen.

Miljøminister Ida Auken (SF) har tidligere givet udtryk for, at hun er parat til at lytte og inddrage ny viden i vandplanerne.

Derfor bør Ida Auken nu sætte handling bag sine ord og rette op på eventuelle fejl, mener Niels Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094