Skt. Petersborg bag facaden
Mellem den russiske millionbys pragtfulde paladser hersker også bolignød. Flere indbyggere bor i delelejligheder
Mindre kendt er, at op mod 15 procent af indbyggerne bor i delelejligheder. Dette på trods af, at det tidligere styre helt tilbage i partiprogrammet i 1961 lovede egen bolig til enhver familie i løbet af 1970’erne.
Lejlighederne ligger dog nær centrum modsat de boligområder, der omkranser byen i en afstand af op til 20 km. I hver lejlighed, der kan være omkring 130-150 kvm, bor typisk 3-4 familier eller enlige. Nogle bor til leje, mens andre har valgt at takke ja til myndighedernes tilbud om at overtage den bolig, som de havde fået anvist under sovjettiden.
Det skete ved privatiseringen under Boris Jeltsin i begyndelsen af 1990’erne, hvor alle skulle have del i landets fælles goder. Efter privatiseringen solgte nogle deres bolig for at få penge eller flytte til billigere boliger.
Omkring 70 procent af boligerne i Rusland er i dag privatiseret. Det indebærer, at huslejen stort set svarer til driftsudgifter som vand, varme, el og affaldshåndtering. Men selv en sådan reduceret husleje kan være et problem for mange familier. Der er først nu ved at komme i gang i lån til boligmarkedet. Boligen er ved at blive markedsgjort.
Mobilitet – nyt problem
Det er først og fremmest de ældre, der har vist interesse for at overtage deres bolig blandt andet for senere at lade den gå videre til familiemedlemmer. Den anden store gruppe er yngre velstående, der i modsætning til de ældre forventes at skabe bevægelse på boligmarkedet ved flytninger.
Den lave husleje under det sovjetiske styre giver fortsat problemer. Målet er at reducere offentlige tilskud, som både ejere og lejere, er berettigede til. De lavere tilskud medvirker til at fremme mobiliteten ved at nogle bliver tvunget til at flytte. Der tales om "den fattige boligejer".
Men uden en boligpolitik åbner det for sociale problemer. Det kan blive vanskeligt at leve op til normerne for boligforhold i det gamle Sovjet. Privatiseringen suppleres med konkurrence om vedligeholdsarbejdet, oprettelse af ejerforeninger til aflastning af kommunernes administration og opstramning af bestemmelserne for forsyning med vand, el, varme og affaldshåndtering.
Råd til forretningscentre
Delelejlighederne ligger i etageejendomme, der blev bygget før Nikita Khrusjtjov på partikongressen i 1954 forlangte en radikal industrialisering af byggeindustrien. Det blev starten på en central planlægning af boligtyper og bebyggelsesplaner, der har sat sig spor overalt i Rusland.
I løbet af nogle få år i 1950’erne lykkedes det på denne måde at fordoble produktionen af boliger, hvor størrelsen på den enkelte bolig også voksede fra ca. 50 til ca. 70 kvm.
De nye forstæder, der blev resultatet af den store vækst i boligbyggeriet og ødelæggelserne under anden verdenskrig, mere end fordoblede Skt. Petersborgs areal. Tempoet i byggeriet, dårlig udførelse og manglende vedligehold betyder, at der er behov for en kæmpemæssig renoveringsindsats.
I dag kan der ses spredte forbedringer. Og hvad der ikke bruges af penge på forbedring klarer de nye forretningscentre med vestlig kvalitet, der skyder op i disse områder.
