Lovbyggeri skal være offentlig
Den gennemsigtighed er den nuværende regering ved at ændre på, således at det ikke bliver helt så nemt at finde nødvendig information om, hvad politikerne går og foretager sig som repræsentanter for borgerne. For eksempel kan journalister ikke længere få adgang til politikernes kalender, som ofte har givet et fingerpeg om, hvad der er gang i.
Mere og mere styres af dygtige spindoktorer, som blandt andet har til opgave at lægge en afstand fra politikerne til offentligheden, og ikke mindst også at styre den information, som offentligheden skal have. En anden indskrænkning er adgangen til den korrespondance, der ligger forud for et lovforslag, det vil sige mellem diverse udvalg og politikerne.
Det betyder at offentligheden først får kendskab til et nyt tiltag, når det stort set er formuleret som et lovforslag. Dermed er muligheden for at få indflydelse begrænset til den tillid, man via sin stemme har givet til den pågældende politiker. Det er et usundt tegn i et åbent demokrati. Folkevalgte politikere er nødt til at leve med, at de bliver kigget over skulderen - ofte af offentligheden repræsenteret ved pressen. Fra politisk hold forsøger man at sælge budskabet med mere åbenhed i regionerne og kommunerne, men det holder altså ikke.
Det er selvfølgelig udmærket med mere åbenhed på disse områder, men det er ganske enkelt ikke i orden, at man bruger det som skalkeskjul for at lægge røgslør ud over den centrale magt.
I byggesektoren taler vi om “bygbarhed", som omhandler begrebet “kan det lade sig gøre i praksis".
Vi har set utallige eksempler på, at det bestemt ikke altid har været tilfældet med ny lovgivning. Tag for eksempel slingrekursen med Boligjobordningen og ikke mindst de bevidst tilbageholdte tal for, hvor mange der falder ud af dagpengeordningen. Tal som under den planlagte indskrænkning ikke ville være kommet frem.
