Det bliver klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, der 13. marts 2012 åbner Skandinaviens vigtigste byggevaremesse, TUN BYG 2012, i Fredericia Messecenter. Ministerens deltagelse er med til at sætte yderligere fokus på messens tema, der i år handler om, hvordan byggeriet kan skabe innovative løsninger inden for klima, energi og miljø.
Bæredygtige løsninger og grøn vækst står højt på den nye regerings ønskeseddel til producenter og leverandører i byggebranchen. Derfor har klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard takket ja til at stå for den officielle åbning af byggevaremessen TUN BYG 2012, der i år sætter fokus på klimabyggeri og energiløsninger.