Rundtosset ring
Det samme mener socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn med Herlevs Thomas Gyldal Petersen i spidsen. De socialdemokratiske borgmestre begynder at frygte, at deres partis beslutning om en betalingsring smitter af på næste kommunevalg, og at de dermed mister deres gyldne borgmesterkæder.
Allerede under valgkampen i efteråret tydede meget på, at regeringens regnestykke ikke kunne hænge sammen. Der er blandt andet henvist til beregninger fra de økonomiske vismænd, der viser, at skal man hente et provenu på de to mia. kr., som regeringspartierne opererede med i deres planer om en betalingsring, så vil prisen for at passere ringen være 40 kroner døgnet rundt alle ugens syv dage. Og det skal sammenholdes med, at SF allerede har begået "politisk bedrageri" ved at love pendlerne i og omkring København både 40 procent billigere billetpriser, store parkeringsanlæg ved stationerne og bedre kollektiv trafik alt sammen finansieret af de mange penge fra betalingsringen.
Problemet er bare, at de priser for at passere ringen, som regeringspartierne opererer med, simpelthen ikke bliver genereret gennem ringen.
Siden valget er virkeligheden gået op for vælgerne. De får en betalingsring, der meget begrænset vil skabe mindre trængsel i København. Billetpriserne bliver de samme, uden at den kollektive trafik bliver bedre, men til gengæld koster pendlerne mellem 11.000 kroner (regeringens tal) og 18.000 kroner (vismændenes tal). Den eneste "forbrydelse", pendlerne har begået, er at have job i hovedstadsområdet, hvor de i modsætning til samtlige andre borgere i Danmark skal betale i dyre domme for at passere en politisk bestemt betalingsgrænse, når de eksempelvis skal hente børn i de daginstitutioner, der lukker på tidspunkter, som det er umuligt at passe ind i den kollektive trafik. Set i det lys er det et fuldstændig rimeligt krav, som flere kredse, blandt andet i fagbevægelsen nu stiller om, at betalingsgebyret skal være fradragsberettiget.
Regeringen udsætter igen og igen forslaget om en betalingsring og de dertil knyttede høringer. Politikerne leder øjensynligt desperat efter det mirakel, der trækker dem fri af det selvskabte mareridt. Problemet er bare, at hver gang de vågner af mareridtet, konfronteres de med virkelighedens verden, og den er, set fra deres synspunkt, ikke bedre.
