En lærestreg
Skat har i en årrække gennem lovgivning sikret sig større og større magtbeføjelser - så store at mange sætter spørgsmålstegn ved, om beføjelserne er på kant med Grundlovens sikring af boligens ukrænkelighed. Men det har åbenbart ikke været nok. Dér, hvor lovgivningen ikke var nok, praktiserede Skat gennem 10 år sin egen “lovgivning" på trods af, at adskillige advarselslamper burde have givet anledning til at afprøve praksis i Skatterådet eller ved Landsskatteretten.
Man kan kun gisne om, hvad der har fået Skat til endelig efter de mange år at rette henvendelse til Kammeradvokaten, men det kan meget vel være en medarbejder, der ikke har villet lægge navn til fortsatte ulovligheder og derfor har sagt “STOP" med krav om at få afprøvet lovmedholdeligheden. Er det tilfældet, bør den pågældende medarbejder belønnes, mens den/de medarbejdere/politikere, der har ansvaret for de begåede ulovligheder, må stilles til ansvar.
De ansvarlige skal findes for at statuere et eksempel, og fordi regningen til samfundet for ulovligheden bliver gigantisk, når de mange sager skal genenmgås påny. I den forbindelse må det i øvrigt undersøges, om nogle af de skiftende skatteministre har været vidende om sagen uden at gribe ind.
I et velfungerende demokrati må borgerne kunne stole på, at embedsmandssystemet optræder korrekt og overholder gældende lovgivning. Begynder ansvaret at skride, er det en trussel mod både retssikkerheden og retsbevidstheden. I en situation, hvor tusinder har fået afslag på en rimelig sagsbehandling, kan man kun gisne om, hvor mange der helt har undladt at forsøge at få deres ret i forvisning om, at ligegyldigt gode argumenter eller ej, var det hele afgjort på forhånd.
Politikerne har fjernet borgernes og virksomhedernes muligheder for at fratrække udgifterne til klagebehandling i skattesager. Den seneste skandale bør give anledning til, at politikerne omgør den beslutning til gavn for retssikkerheden og retsbevidstheden.
