Skræmmende perspektiv
Men bortset fra Licitationen har medierne været påfaldende tavse, selv om tallene er gruopvækkende. I 1970 var der godt og vel fem privat ansatte pr. offentlig ansat. I dag er tallet godt to privat ansatte for hver offentlig ansat. Og i 1970 var der i øvrigt ikke så mange på overførselsindkomst, som det er tilfældet i dag. Derfor har vi en privat erhvervssektor, der er ved at segne under noget, man i andre demokratiske lande ville opfatte som et "socialistisk åg". Det er vel kun Cuba og Nordkorea, der har større offentlige sektorer, og hverken her eller der er ligefrem noget at prale af.
Kendsgerningen er desværre, at væksten i den offentlige sektor i årtier har været totalt ude af politisk kontrol. Derfor er det også patetisk, når man hører gråd og tænders gnidsel fra den offentlige sektor over, at eksempelvis kommunerne i disse år laver en forholdsvis begrænset, men nødvendig, tilpasning af aktivitetsniveauet og dermed beskæftiger marginalt færre.
Der var med regeringens bebudede, men dog begrænsede, reformer optræk til at gå i den rigtige retning. Det gælder både pristalsreguleringen af overførselsindkomsterne, en førtidspension og andre tiltag, der på sigt skal skaffe flere hænder i arbejde.
Derfor er det beskæmmende, at regeringen – og såmænd også Venstre, der vel efterhånden bør indklages for forbrugerombudsmanden for falsk reklame ved at anvende betegnelsen "liberale" – vil fortsætte med årligt at øge forbruget i den offentlige sektor med 0,8 procent.
Der er ikke behov for stigende forbrug i den offentlige sektor, men at pengene bruges mere effektivt. Anders Fogh Rasmussens og Lars Løkke Rasmussens regeringer formåede at øge det offentlige forbrug med 80 mia. kr. årligt. Danskerne tror dog, at der er skåret ned, og dermed er det bevist, at flere penge til den offentlige sektor ikke nødvendigvis øger servicen. Måske snarere tværtimod.
Skal Danmark styrket ud på den anden side af krisen, kræver det politisk mod til nytænkning i stedet for, som det sker i dag, at fortsætte i den samme gamle rille.
Vælgerne er ikke dummere, end at de godt ved, at skal der ske en nødvendig og grundlæggende forandring af det danske samfund, og for at bevare velfærd for de svageste, kræver det ofre. Men det skal være ofre, der ikke, som det sker i dag, næsten alene bæres af de privat ansatte.
