Cramo skaber miniby til CMT
Medio august flyttede de første tunnelarbejdere ind i CMTs (Copenhagen Metro Team) camp ved Vasbygade tæt på Københavns centrum, og allerede nu udtrykker CMT stor tilfredshed med valget af en pavillonopbygget camp til de mange internationale medarbejdere. Første etape af campen giver plads til cirka 200 medarbejdere med enkeltværelser til alle, med eget bad/toilet samt stor fælles kantine- og fritidsfaciliteter.