Massevis af grønne job i EUs store energiaftale
Selv om ambitionsniveauet måtte sænkes, er der mange job både i Danmark og i eksport af viden og materialer i energisparedirektiv
I både Dansk Byggeri og BAT-kartellet ærgrer man sig dog over, at de offentlige bygninger i regioner og kommuner ikke bliver omfattet af de sparekrav, som er indarbejdet i direktivet om energibesparelser. Det betyder, at man ikke får den lokale beskæftigelseseffekt, som begge parter havde håbet som følge af energieffektiviseringsdirektivet, som det så mundret hedder.
Under ledelse af klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er der skabt enighed om en række forpligtende initiativer, som tilsammen skal nedsætte EU-landenes energiforbrug med 17 procent frem til 2020.
Blandt initiativerne er, at medlemslandene forpligtes til årligt at energirenovere tre procent af de statslige bygninger. Det har været det danske formandskabs og EU-parlamentets ambition, at sparekravet har skullet gælde alle offentlige bygninger, men mange af EU-landene er langt mere fodslæbende end Danmark, når det handler om at spare på energien.
- Det er rigtig ærgerligt, at ikke mindst de kommunale bygninger ikke er kommet med i aftalen, fordi der på den ene side er et stort behov og på den anden, at det ville skabe lokale job, Men selv om det er ærgerligt, at landene ikke kunne blive enige om at spare de oprindelige 20 procent af energien i 2020 og ikke få alle offentlige bygninger med, så er det altid noget, at der i det mindste er kommet en aftale i hus. Hvis forhandlingerne var forsat ind i det cypriotiske EU-formandskab, var der en reel risiko for, at aftalen ville blive endnu svagere eller helt udskudt, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.
Kommuner - kom i gang
Camilla Vakgaard, økonom hos lønmodtagersammenslutningen BAT-kartellet, er enig.
- Det ville virkelig have battet noget, hvis de kommunale bygninger med skoler og daginstitutioner var blevet omfattet, sådan som i hvert fald parlamentet havde ønsket. Det havde skabt mange lokale projekter af en størrelse, som små og mellemstore byggevirksomheder havde kunnet byde ind på. Vi skal imidlertid glæde os over, at det lykkedes at sikre, at tre procent af bygningerne skal energirenoveres årligt. Den andel var man jo også ved at reducere, så generelt skal vi glæde os over, at det er lykkedes Danmark som formandsland at komme igennem med forpligtende mål for at reducere vores forbrug af energi. Det kan alle - ikke bare byggeriet - glæde sig over. Men selv om kommunerne ikke er omfattet af EU’s pisk, så bør de komme i gang af egen drift. Vi ved, at der er et stort vedligeholdelsesefterslæb, og der er både økonomiske og miljømæssige gevinster i at få renoveret, siger Camilla Vakgaard.
Forpligtende mål
Ved at energisparekravet kun omfatter statslige - eller centraladministrationens - bygninger, bliver det kun omkring en tiendedel af de offentlige bygninger i EU-landene, der påvirkes af sparekravene.
- Det er rigtigt skuffende, at medlemslandene ikke ville være med til, at kravet skulle gælde alle offentlige bygninger, fordi det både ville spare energi og skabe job lokalt i medlemslandene, fortæller Britta Thomsen (S), medlem af EU-parlamentet og forhandler på direktivet for de europæiske socialdemokraterne.
Hun ser alligevel gode takter i forliget, blandt andet et forslag om, at alle EU-lande skal lave en langsigtet strategi for investeringer i energirenovering af bygninger samt ikke mindst, at energiselskaberne forpligtes til hvert år at spare halvanden procent på energiproduktionen.
- I dag har syv lande, blandt andre Danmark sådanne krav til energiselskaberne, og de har vist sig at virke. 20 lande har med andre ord ikke. Vi har ekspertise i Danmark på området, og jeg ser et stort potentiale for at få skabt job til både rådgivere, producenter og entreprenører, når vi skal hjælpe andre lande med at opnå målene, siger Britta Thomsen.
Stort dansk potentiale
Også DI Byggematerialer ser et stort potentiale for danske virksomheder i byggesektoren.
- Ikke mindst de mange leverandører af energirigtige produkter og grønne løsninger til byggeriet, kan forvente sig gode takter, når resten af EU nu skal fokusere på energieffektiviseringer i blandt andet bygninger. Danske virksomheder har virkelig noget byde på. Dels er Tyskland og Sverige allerede kendte markeder for mange af byggeriets aktører, dels har vi allerede masser af erfaring med energirenovering af bygninger og energieffektivt byggeri, siger branchedirektør Elly Kjems Hove fra DI Byggematerialer.
Direktivet mangler endelig godkendelse i Ministerrådet og EU-parlamentet.
