23948sdkhjf

Minister præciserer regler for støjvolde

Kommunalbestyrelser kan tillade, at der anvendes forurenet jord i støjvolde
Gennem de senere år er der overalt i landet etableret støjvolde mellem beboelser og støjende infrastruktur, men der gælder en række skrappe regler for, hvad der må deponeres og hvor.

Af et svar fra miljøminister Ida Auken (S) til Jørn Dohrmann (DF) fremgår det, at forurenet jord må placeres i en støjvold, når kommunalbestyrelsen har meddelt en såkaldt "§ 19-tilladelse" på baggrund af en miljøfaglig vurdering, som godtgør, at etableringen af den pågældende støjvold med den pågældende jord ikke vil indebære uacceptabel risiko for miljøet:

- Samtidig skal andre forudsætninger være opfyldt – blandt andet skal det sikres, at der er tale om nyttiggørelse, oplyser Ida Auken.

Samtidig peger miljøministeren på, at forurenet jord, der opgraves på en lokalitet som overskudsjord, og som indehaveren ønsker at skille sig af med, vil være at betragte som affald:

Tilladelse

- En kommunalbestyrelse har mulighed for at tillade, at der etableres en støjvold med tilførsel af både lettere og stærkere forurenet jord. En forudsætning herfor vil være, at kommunalbestyrelsen har foretaget en miljøfaglig vurdering, som godtgør, at etableringen af den pågældende støjvold ikke vil indebære uacceptabel risiko for miljøet, og fastsat eventuelle nødvendige vilkår, der kan sikre dette. Hvis jorden er så forurenet, at den kan betegnes som farligt affald, er der forbud mod at blande denne jord med andet farligt affald eller med ikke farligt affald, fortsætter Ida Auken.

Miljøstyrelsen skønner i øvrigt, at der i årene 2007-2010 er tilført jord til cirka 30 støjvolde, og at cirka halvdelen er etableret efter en tilladelse efter den nævnte § 19.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093