23948sdkhjf

DF-krav om hjælp til kloakering

Dansk Folkeparti stiller nu krav til regeringen om at hjælpe de mange danske familier, der helt uforskyldt er kommet i en økonomisk klemme som følge af kravet om kloakering i det åbne land
Når politikerne med de bedste intentioner stiller miljømæssige krav til borgerne, har det ikke sjældent voldsomme følger for de ramte. Det gælder blandt andre de familier i landdistrikterne, der skal efterleve kravene i den nye lovgivning om kloakering i det åbne land.

Kan ikke låne

Problemet opstår først og fremmest, fordi den økonomiske krise har ført til, at det er vanskeligt at låne hos både banker og realkreditinstitutter til at få finansieret den lovbefalede kloakering:

- Det stiller folk i en umulig situation, som Miljøministeren må se at få ændret. Dansk Folkeparti bragte sagen op 11. april i år, og ministeren lovede et svar senest 1. oktober. Men svaret – og en løsningsmodel, er endnu ikke kommet, forklarer Dansk Folkepartis medlem af Miljødvalget, Rene Christensen.

Flere løsninger

Derfor bliver ministeren nu igen forespurgt om en løsning. Så vi kan nå vores miljømål, men ikke sætte borgerne på gaden.

-DF har ellers angivet flere løsningsmuligheder. Blandt andet har vi foreslået, at ministeren etablerer en mulighed for, at staten kan lægge ud og foretage en tinglysning på den enkelte ejendom som sikkerhed for udlægget. Danskere, der ikke har råd og ikke kan låne til at få foretaget den krævede kloakering, som kan koste op til 60.000 kroner, risikerer politianmeldelser og bøder. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Så jeg forventer, at ministeren kommer på banen hurtigt med en løsningsmodel for de tusindvis af danskere, som uforskyldt er kommet i økonomisk klemme, siger René Christensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.05