Konflikt i FN om retten til at strejke internationalt
Arbejdsgivere og faglige organisationer strides om, hvorvidt retten til at strejke skal være international
Der er to parter i konflikten - arbejdsgiverne og arbejdstagerne - og de strides nu i FN’s globale trepartsorgan, ILO, om fortolkningen af konvention 87, der handler om retten til at organisere sig fagligt.
I mere end 50 år har ILO’s komité af uafhængige eksperter fortolket konvention 87, så strejkeretten er del af konventionen også selv om det ikke specifikt står i teksten. Men i 2012 under arbejdskonferencen meldte arbejdsgivernes repræsentanter i ILO’s applikationskomité ud, at de ikke længere vil anerkende denne fortolkning. Og da applikationskomiteen ikke har besluttende magt, skal ILO’s styrelse nu diskutere om spørgsmålet skal rejses ved den internationale domstol i Haag eller i et særligt tribunal i ILO.
- Vi er enige i den måde konventionen er blevet fortolket på i alle årene. Gennem mere end 50 år, har man sagt, at strejkeret er en legitim faglig aktivitet. Forståelsen af hvor langt strejkeretten går er meget identisk med vores måde at definere det på, siger Jens Erik Ohrt, konsulent i LO’s internationale afdeling.
Han hæfter sig ved, at ILO’s fortolkning har været præcedens i årtier.
Mere håndfaste
Arbejdsgiverne derimod hæfter sig ved, at strejkeretten blot er en fortolkning. Spørger man Flemming Dreesen, ansættelseschef i DA, så er det ikke noget nyt, at arbejdsgiverne er uenige i den fortolkning, som ekspertkomiteen i ILO har anført.
- I de seneste 50 år har arbejdsgiverne gjort opmærksom på deres synspunkt. Vi har altså i alle årene haft den samme mening. Nu siger vi bare mere håndfast, at vi skal have en fremadrettet model. Der har altså altid været uenighed om fortolkningen, siger han.
Flemming Dreesen mener, modsat fagforeningerne, ikke at fortolkningen har fungeret fint.
- Konventionen bør ikke udlægges som om den handler om strejkeret, for det gør den ikke. For arbejdsgiverne er der tale om, at nok er nok, siger Flemming Dreesen.
Han understreger, at det ikke er et angreb på muligheden for at bruge strejke, men han mener, det er de enkelte lande og ikke ILO, der må definere de nationale rammer for at nedlægge arbejdet.
Det er Jens Erik Ohrt uenig i.
- Strejke er en måde at fremme en faglig organisations interesser på. Hvis vi ikke internationalt har en universel ret til at nedlægge arbejdet, så vil det få den konsekvens, at strejkeretten ikke eksisterer i lande, hvor fagforeninger ikke bliver anerkendt og der nationalt er aftalt en strejkeret, siger han.
25 sager på standby
Hvert år udvælger ILO 25 sager om krænkelse af faglige rettigheder, som bliver behandlet på den årlige konference i Geneve. Men konflikten har blandt andet betydet, at 25 sager fra medlemslandenes om overtrædelser af ILO’s konventioner ikke blev behandlet i 2012.
- Det hele bryder sammen i 2012 i applikationskomiteen, hvor arbejdsgiverne igen kritiserer ekspertkomiteen. De nægter også at diskutere de sager, der ellers skulle være blevet behandlet. Det er arbejdsgiverne, der bærer ansvaret for at de 25 landes regeringer ikke skal svare på kritiske spørgsmål og for at sagerne ikke er blevet behandlet, siger Jens Erik Ohrt.
Lockout
I Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der definerer, hvordan strejkevåbnet bruges og ikke lovgivningen. Flemming Dreesen mener ikke, at den danske model nødvendigvis er i overensstemmelse med den måde ILO-konvention er blevet udlagt på.
- I dansk kontekst kan man stille spørgsmålstegn ved, om alt det, der foregår her, er i overensstemmelse med ekspertkomiteens opfattelse. I mange lande ville lockout for eksempel ikke blive anerkendt. Derfor mener jeg, at denne fejlagtige fortolkning af konventionen endda kan underminere den danske model og parternes rolle, siger han.
