Kom ud af glashuset
Og så er der lige det problem, at den medarbejder, der taler polsk, er på ferie. Torsdag morgen var der seks biler, fredag morgen tre store varebiler; alle på polske nummerpladser.
Det skal ikke opfattes som en kritik af fagbevægelsen, men illustrerer alt for tydeligt, at den danske byggesektor er oppe mod østeuropæiske kræfter, der ikke er ressourcer til at gribe effektivt ind over for, hvis spillereglerne på det danske arbejdsmarkedet ikke overholdes.
Men samtidig et bevis på, at den danske byggesektor er udsat for et frontalangreb, som den ikke har mulighed for at forsvare sig mod, fordi EU’s regler ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel.
Fredag morgen på TV2News. En LO-sekretær fører sig frem med krav om, at arbejdsgiverne presses til at oprette flere praktikpladser.
Det er endnu et tydeligt eksempel på, at der er langt fra de bonede gulve i fagbevægelsens nye LO-palads og ud til den verden, hvor virksomhederne, i ikke mindst byggesektoren, hver eneste dag kæmper for at overleve på et marked, hvor østeuropæiske firmaer og deres ansatte i stadig stigende grad udkonkurrerer danske håndværkere med social dumping.
Byggepladsen i Tune og manglen på praktikpladser er to sider af samme sag. Hvordan i alverden har LO-sekretæren tænkt sig, at de danske virksomheder skal tage flere lærlinge, når byggeopgaverne i stadig stigende grad udføres af østeuropæiske firmaer, der er hamrende ligeglade med, om Danmark mangler praktikpladser.
Traditionelt har den danske byggesektor påtaget sig et meget stort uddannelsesansvar, men det kræver, at der er byggeopgaver, hvor de unge kan uddannes. Hvis østeuropæiske firmaer overtager flere og flere af disse opgaver, er det simpelthen ikke muligt for de danske byggefirmaer at uddanne lærlinge forsvarligt.
Igen og igen forsvarede fagbevægelsen adgangen for østeuropæiske arbejdere til det danske arbejdsmarked med løfter om, at der ville blive skredet ind, hvis ikke det foregår på overenskomstmæssige vilkår. Den kamp er allerede tabt, og desperationen har bredt sig i den danske byggesektor. Derfor har LO en meget stor del af ansvaret for, at det er gået så galt. Det har man desværre endnu ikke opdaget i LO-glashuset.
