Digitalisering skal brede sig til anlæg
Det digitale byggeri skal brede sig til anlægssektoren, og det ligger lige for at udnytte mulighederne, mener Danske Anlægsentreprenører, men der er nogle hurdler, der skal overvindes
Som et første skridt har Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri taget et skridt til et samarbejde med Vejdirektoratet, BaneDanmark og F.R.I. (Foreningen af Rådgivende Ingeniører, red.) for at sætte skub i digitaliseringsarbejdet.
- Vi skal se nærmere på de muligheder, der er blandt andet i samarbejde med bygherrerne, siger direktør for Danske Anlægsenteprenører, Niels Nielsen til Licitationen Byggeriets Dagblad.
Ifølge Niels Nielsen handler det blandt andet om at se på mulighederne for at overføre data fra Ledningsejerregistret (LER) og direkte til maskinerne, så de med digital information direkte ind til maskinføreren kan undgå graveuheld.
Ikke uden problemer
Men det er bestemt ikke uden problemer at gå denne vej. For der er mange forhindringer, der skal afklares og fjernes, inden man kan gå i gang.
Som næstformand i Kabel- og Ledningssektionen, en anden sektion i Dansk Byggeri, Peter Hermann Hansen fra NCC Construction, siger til Licitationen Byggeriets Dagblad:
- I Kabel- og Ledningssektionen magter vi ganske enkelt ikke at gennemføre en digitalisering. Dertil er markedet alt for fragmenteret. Vi er dagligt i konkurrence med en lang række små og større virksomheder, og derfor vil det være en meget svær øvelse. Men hvis de store bygherrer vil integrere digitalisering i de store infrastrukturprojekter, så tror jeg der er muligheder. Men som brancheaktører er vi langt fra first-mover på området, siger han videre til Licitationen.
Problemet ligger ifølge Peter Hermann Hansen i, at man ikke har de relevante oplysninger tilgængelige. Heller ikke i LER, som er ledningsejernes register.
Privat ejendom
- Problemet er, at når en entreprenør henvender sig til LER for at få oplysninger, så får han kun at vide, hvem der er ledningsejer i det pågældende område. Dernæst skal han selv henvende sig til ledningsejeren for at få yderligere oplysninger om kabler og ledninger. Disse oplysninger er meget langt fra altid digitale og i en form, som ville kunne bruges direkte. Det er alt fra en pdf-fil til et stykke gulnet papir, siger han.
Han påpeger et andet problem, nemlig at ledningsejerne betragter ledningsoplysningerne som deres private ejendom. Dette gælder især for de store ledningsejere, herunder TDC, Dong og HMN bare for at nævne nogle.
Løbende proces
- Det er noget man ikke lige ændrer fra dag til dag. Hvis vi som aktører i branchen ikke kan trække de relevante oplysninger direkte fra for eksempel LER,- og i en form, der kan bruges til at trække på den nye teknologi, som jo allerede findes, så er der meget langt til den endelige digitalisering. Det vil sige den dag, hvor man kan sende elektroniske informationer direkte ud i gravemaskinen, som så ved hvor den skal grave, og hvor den ikke skal, siger han.
Han mener, at der endnu er et stykke vej til den endelige digitalisering, blandt andet på baggrund af de nævnte problemer. Samtidig er markedet så broget sammensat, at det vil være svært at finde en fælles platform for en digitalisering.
- Men det er klart, at hvis vi ikke gør noget, så kommer vi ingen vegne. Derfor må de store bygherrer gå forrest. Det vil for eksempel sige BaneDanmark, som er i gang med flere store infrastrukturprojekter. Hvis det her bliver stillet som krav, at der digitaliseres, så vil det langsomt finde vej ind i systemerne, erklærer han.
