Fra konference til virkelighed
Europæiske politikere stiftede under to dages konference om det indre marked også bekendtskab med byggeriets virkelighed
Det var baggrunden for, at omkring hundrede politikere fra EU-landenes hjemlige parlamenter og fra Europa-Parlamentet i et par timer under to dages intensiv konference på Christiansborg om det indre marked også var på byggepladsbesøg for at høre parternes synspunkter.
Og her gik bølgerne højt om EU’s seneste forsøg på at få det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed til at virke efter hensigten, det såkaldte håndhævelsesdirektiv.
En ting er parterne imidlertid enige om: Man har intet imod den grænseoverskridende arbejdskraft - men at der skal være tale om fair konkurrence.
Folketinget har mandag og tirsdag været vært for en konference om det indre marked. Dels hvordan man får det til at fungere bedre og være med til at skabe vækst for ikke mindst små og mellemstore virksomheder, dels hvordan man forhindrer, at udstationering af arbejdskraft medfører social dumping.
Højt prioriteret
- Konferencen og dagsordenen er udtryk for, at Danmark under dette halve års EU-formandskab prioriterer indsatsen imod social dumping meget højt, forklarer Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og vært ved en del af konferencen.
- Det er naturligvis uacceptabelt, hvis udstationering misbruges til udnyttelse af arbejdskraften og til undergravning af arbejdsforholdene. Problemerne skal løses ved, at de enkelte EU-lande rent faktisk implementerer den EU-lovgivning, der allerede findes og er på vej. Håndhævelse og implementering af EU-lovgivningen er imidlertid beroende på villighed og kapacitet i de nationale parlamenter, og det fører nogle gange til, at man ikke efterlever EU-reglerne. Det kan skyldes administrative svagheder i de enkelte lande, forskellige traditioner, dårlig implementering af lovene og svage systemer til at håndhæve reglerne. Men, under et, giver den manglende overholdelse af EU-reglerne, anledning til klager og bekymring fra såvel virksomheder som lønmodtagere og skaber manglende tillid til EU-systemet. Derfor skal vi i fællesskab have løst udfordringerne, og derfor var det vigtigt også at komme ud for at høre, hvordan tingene opleves i virkeligheden, siger Lennart Damsbo-Andersen om baggrunden for konferencen og byggepladsbesøget.
Fair konkurrence
Undervejs under de to dage blev møderne nemlig suspenderet og de omkring hundrede politikere kørt til Gl. Hellerup Gymnasium, hvor skolegården er erstattet af en kæmpemæssig byggegrube, der på basis af den tidligere elev og nu verdenskendte arkitekt Bjarne Ingels og hans BIG skal blive til en stor underjordisk sports- og miljøhal.
Det er entreprenørvirksomheden CG Jensen A/S, der er totalentreprenør på det spektalulære projekt, og det var derfor direktør Christian Levinsen, der fik lejlighed til at fortælle de udenlandske gæster, om udfordringerne ved konkurrencen fra udenlandsk arbejdskraft.
- Vi skal ikke have særlige vilkår eller beskyttelse. Vi beder derimod om fair konkurrence. Når håndværkere fra andre lande arbejder i Danmark, forlanger vi, de som det absolut mindste får overenskomstens minimumsløn og at de er forsikrede, at der bliver betalt til pension, at de har ret til ferie og overholder reglerne om arbejdstid. Sådan er det desværre langt fra altid. Vi har lige set et tragisk eksempel med en polsk håndværker, der blev slået ihjel i forbindelse med arbejdet, og hvor bidrag til forsikring og pension ikke var indbetalt. Det er ikke fair konkurrence, sagde han.
Christian Levinsen hæftede sig ved et enkelt afgørende element i EU-kommissionens forslag til håndhævelsesdirektiv i forbindelse med udstationering. Her lægger man op til et kædeansvar, så virksomheder, der hyrer udenlandske underentreprenører, hæfter for underentreprenørens manglende betaling af skat, moms, sociale bidrag, arbejdsmarkedsbidrag og løn.
- Det er myndighederne, der skal kontrollere de udenlandske virksomheder. Vi har som private virksomheder ikke en chance for at kontrollere, om de udenlandske betaler, som de skal. Det vil ikke give mere fair konkurrence, men i stedet flere problemer, mere administration og blive en økonomisk byrde, sagde han.
Nej til kædeansvar
Det var direktør Peter Stenholm fra Dansk Byggeri helt enig i. Han advarede politikerne imod kædeansvaret i håndhævelsesdirektivet, men kunne finde andre positive ting i direktivudkastet, blandt andet en styrket indsats imod postkassefirmaer og et bedre samarbejde mellem myndighederne om udveksling af informationer om de udstationerende virksomheder.
- Den store udfordring bliver hvordan man vil realisere dette samarbejde. Der er brug for fælles og forpligtende standarder, sagde Peter Stenholm.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i byggeforbundenes paraplyorganisation BAT-kartellet, opfordrede modsat til at tage fat om nældens rod - virksomhederne.
- Det er ikke den vandrende arbejdskraft, der er problemet. Det er derimod de virksomheder, der udnytter systemet enten som dem der udstationerer eller dem, der indlejer dem. Derfor er det her, man er nødt til at sætte ind, og derfor er kædeansvaret et rigtigt skridt, sagde han.
