23948sdkhjf

Lillebæltsbroens fundering skal styrkes

Arbejde for 120 mio. kroner udbydes med “kortest mulige frist"
Funderingen rundt om Lillebæltsbroens fire piller skal styrkes i 2014. Det skyldes, at broen sætter sig ud over hvad der hidtil har været forventet.

Banedanmark oplyser, at det forberedende arbejde er gået i gang på anbefaling af en ekspertgruppe, som Banedanmark har bedt om at analysere data på det ler, som Lillebæltsbroen er bygget på.

Søren Boysen, direktør i Teknisk Drift i Banedanmark, oplyser, at forstærkningen af funderingen konkret sker ved, at der lægges omkring 125.000 kubikmeter sten omkring de fire bropiller.

Lillebæltsbroen blev bygget i 1935 funderet på Lillebælts plastiske ler. Siden broen blev indviet har den sat sig med omkring 75 centimeter. Det er hvad der er forventet, og broen er konstrueret til at absorbere denne sætning.

I 2012 viste analyser, at den type plastisk ler, der findes i Lillebælt, har egenskaber som betyder, at broen fortsat sætter sig.

Udbud forberedes

Arbejdet med forstærkningen forventes at koste 120 mio. kroner, som deles af Banedanmark og Vejdirektoratet.

Som rådgiver vælges en af de rådgivere, som Banedanmark har rammeaftale med. Arbejdet med at forberede udbudsmateriale til entreprenøropgaven er sat i gang. Der er indbudt til prækvalifikation med frist 24. januar.

Ekspertgruppen konkluderer, at broen fortsat er sikker - men at sikkerhedsmarginen i de tekniske beregninger skal udvides ved at styrke funderingen rundt om bropillerne. Indtil forstærkningen er på plads, vil broen blive monitoreret ekstra tæt.

Søren Boysen oplyser, at der er etableret døgnovervågning af broens bevægelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126