Hvem skal betale for Bodil?
Bodil har kostet dyrt på mange anlæg, og det gælder også på Rømø, hvor et stort dige er svært beskadiget
Diget er nogle steder så medtaget, at endnu en storm fra nordvest kan blive fatal både for diget og for et stort sommerhusområde samt golfbanen på Rømø, som risikerer at blive sat under vand, når vandet for alvor bryder igennem, fastslår en bekymret digegreve Christian Krog.
Akut finansiering
Problemet med finansieringen af de helt akutte og stærkt påkrævede udbedringer af diget er, at der endnu syv år efter at amterne blev nedlagt, ikke er styr på, hvem der skal betale for de tidligere amters forpligtelser. Tidligere delte myndighederne regningen således: Staten bidrog med tre sjettedele af udgifterne, amterne med to sjettedele og lodsejere og kommuner med en sjettedel. På Rømø ønsker man nu en hurtig stillingtagen til den fremtidige fordeling. Bodil ruskede op i Rømø, og nu rusker Bodil og Rømø op i Folketinget, så det afklares, hvor stor en part staten påtager sig i fremtiden. Det haster, understreger digegreven.
Bodil åd 600 meter af det godt to km lange Kirkebydige og efterlod store huller. Sandmaterialet blev skyllet væk, da bølgerne rullede hen over kronen. En storm mere, - og bølgerne får let spil, med risiko for, at diget bryder helt sammen, og flere hundrede sommerhuse og golfbanen oversvømmes. Dermed forvandles en reparationsudgift til diget på måske nogle hundrede tusinde kroner til en millionregning. Orkanen 3. december 1999 gav således skader, der kostede hen ved 30 mio.kroner at udbedre. Den gang gik det hårdt ud over Rømødæmningen.
Diget var dog ikke det eneste der led skade, da Bodil hærgede på Rømø her i december. I Rømøs Havn nåede vandstanden op i 3,6 m over daglig vande, hvorved vandet trængte ind under asfaltbelægningen på nordsiden af en ny mole til 35 mio. kr.
Asfalten er løftet og brækket af og ligger som store stykker conflakes. Derved har den nye kaj mistet en væsentlig del af sin beskyttelse, og investeringen kan gå tabt.
