Badestrande for milliardbeløb syd for København
Valbyparken og Kyststrækningerne i Hvidovre ved Kalveboderne skal om få år tiltrække badegæster som i Københavns Havn lige nord for. Netop nu er en helhedsplan undervejs fra Rambøll a/s med Schönherr som underrådgiver
Københavns Kommune inviterede for nylig på en cykeltur langs Harrestrup Å. Kommunens eksperter præsenterede de drømme, som efter flere års tilløb nu for alvor ser ud til at få kød på. Nogen vil sige, at det er på tide, for København vedtog helt tilbage i januar 2004 en hensigtsplan kaldet "Skitse til vandområdeplan for Kalveboderne". Den spritnye helhedsplan leveres med hjælp af Rambøll a/s med Schönherr som underrådgivere og ventes færdig i foråret 2013. Flere steder er der allerede leveret så store forarbejder, at hvis ingen mente det alvorligt, ville forberedelserne bære præg af luftkasteller. Der er også allerede sat penge af til første prøveetape i Vanløse-delen af Harrestrup Å. Dertil har eksempelvis Per Aarsleff A/S fra februar til maj i år udført geotekniske undersøgelser for anlæg af et aflastningsbassin for åen (også kaldet Damhusåen) og Kalveboderne på vegne af Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning.
Forskud på glæderne
Hvidovre Kommune tog forskud på badeglæderne, da man i juli i år for første gang siden 1920erne fik opført en lille badebro til de få hundrede meter badestrand i Lodsparken, som ligger længst væk fra udløbet af Harrestrup Å.
Planen er, at også vandet ud for Kystagerparken i Kalveboderne skal have badevandskvalitet, men her er der stadig skilte med badning forbudt.
Det er dog ikke kun badegæsterne, man tænker på. Det store område lige syd for Københavns Havn og Sydhavnen er EU-fuglebeskyttelsesområde. Fiskehejrer svæver ind over det lave vand sammen med måger, ænder, svaner og gæs, der lander omkring de mange åleruser.
Og endelig handler de nye planer også om branding af København, Hvidovre m.fl.:
Med miljøhandlingsplaner og mål om en CO2-neutral hovedstad ser det skidt ud med en sump af dårligt vand i baghaven.
For at bremse den sorte plet har Hvidovre allerede investeret flere hundrede millioner i tre aflastningsbassiner på størrelse med håndboldhaller. De skal dels opsamle forurenet regnvand, så det ikke løber direkte ud i Kalveboderne før rensning – og dernæst har Hvidovre en interesse i at sende et klokkeklart signal til alle øvrige kommuner langs Harrestrup Å og samarbejdskommuner om, at de også skal sikre deres regnvand.
Harrestrup Å får nemlig beskidt regnvand samlet helt oppe fra Emdrup Sø, Utterslev Mose og Damhussøen. En løsning kræver derfor samarbejde mellem Rødovre, Herlev, Gladsaxe – og især København og Hvidovre.
Rekreativ helhedsplan
Helhedsplanen for Harrestrup Å handler også om, at hele området gennem bl.a. Vigerslevparken skal have ny kvalitet som rekreativt område: Det skal være et naturligt og bæredygtigt vandløb.
I dag er synet ikke kønt fordi Harrestrup Å er et indhegnet, teknisk spildevandsanlæg med betonkanter på både sider og i bunden. Dyre- og planteliv er begrænset, vandkvaliteten i åen dårlig og den rekreative oplevelsesværdi på linje med en flad leverpostejmad.
Når helhedsplanen er godkendt i 2013 opdeles restaureringen i seks etaper, og sidste etape bliver badestranden i Valby Parken.
Helhedsplanen bliver også indarbejdet i Københavns nye skybrudsplan: Som den første, europæiske by sætter hovedstaden et mål om, at hele byen på 20 år skal sikres mod 100-års regn. Det betyder blandt andet, at regnvandsoverløb til åen maksimalt må komme én gang årligt.
Ikke ny Gudenå
Københavns Center for Park og Natur er dog allerede inde på en forventningsafstemning med borgerne, viste seneste officielle cykeltur: Det bliver ikke en ny Gudenå, som kommer til at løbe gennem hovedstaden. Det skyldes ikke kloak- eller regnvand, men derimod at saltvandet (eller brakvandet, som det rettelig er) fra Kalveboderne kommer til at hæmme en del af dyrelivet i den sydligste ende af åløbet.
Vandkvaliteten skal dog bedres markant også af hensyn til København (og havnebadene) på grund af strømforholdene: Strømmen går nemlig ofte mod nord fra Kalveboderne og direkte til Københavns Havn med havnebadene. Strømmen fra Harrestrup Å og Damhusåens Renseanlæg lige bagved kan dermed mærkes midt i centrum.
Tager form
Tjek og målinger af det potentielle badevand i Kalveboderne skal fastslå forureningens omfang – og ånde politikerne i nakken, mens helhedsplaner og investeringsprofiler og udbud af aflastningsbassiner og å-opretning netop nu er ved at tage form.
En gang om ugen ruller en bil fra Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S ned ad grusede stier ved Kystagerparken i Hvidovre ud mod Kalvebod Strand, hvor vandet tjekkes fra maj til september. Miljølaboratoriets laboratorieteknikere får waders på inden de skal ud i vandet med måleinstrumenter og beholdere til vand. Laboratoriet måler kimtal for bakterier og colibakterier, som skal være under 500 per milliliter før det grønne badevandsflag kan hejses.
Og for første gang i 2011 blev badevandet ved få hundrede meter badestrand i Lodsparken klassificeret som "god kvalitet" – hvilket er lige under 12-tallet med betegnelsen "udmærket kvalitet".
Det grønne flag var en sejr for Hvidovre kommune, som har allerede har investeret flere hundrede millioner i tre aflastningsbassiner. I 2011 blev et nogle tons sand kørt ud for at fuldende illusionen om et mini-riviera i Hvidovre, og i juli byggede kommunen en badebro.
Til gengæld mangler stadig et par kilometer kyststrækning ved Kystagerparken og længere inde mod København i Valbyparken.
