23948sdkhjf

Billund bygger pædagogiske visioner

Nye fysiske rammer skal være med til at skabe bedre sammenhæng for børnene
En vision om bedre sammenhæng mellem børnehave og skole giver masser af byggeaktivitet i Billund Kommune de kommende år.

En af de visionære personer bag byggeriet er formand for børne- og kulturudvalget i Billund Kommune, Klara Lyskjær Noer (V).

- Projekt Børnenes Univers er baseret på model én til én - én børneinstitution til én skole. Det betyder, at vi skal udvide eller bygge nyt. I Grindsted skal vi for eksempel have bygget helt nyt. Og her har man mulighed for at bygge præcis de visioner, vi har for børnenes liv, så det er noget, der passer til børnene og de udfordringer, vi gerne vil give dem.

- Det pædagogiske bliver bygget ind i nogle nye bygninger, siger formand for børne- og kulturudvalget i Billund Kommune, Klara Lyskjær Noer.

Det kommer ikke af sig selv

- Det er selvfølgelig mennesker, der skal være med til at skabe det her. Men vi bygger rammerne op for at kunne skabe noget godt, siger udvalgsformanden. Med Børnenes Univers får vi sammenhæng og glade børn.

- Vi behøver ikke fokusere så meget på overgangen mellem institution og skole, fordi det allerede er kendte miljøer. Vi tror på, at det skaber en tryghed for børnene, når det er noget kendt de går videre til, lyder det fra udvalgsformanden.

- Det kommer ikke af sig selv, men det kommer af, at vi arbejder sammen og tror på, at det er dét her, vi vil. Det er vores personale, som er tættest på børnene, og de ved præcis, hvad der vil være godt for dem. Så de har været en stor del af projektet. Forældrene har også været inde over. Det er et samarbejde, siger hun.

Vi vil skabe de bedste rammer for børnene.

Derfor bliver der også stillet høje krav til de arkitekter, der vil være med i projektet og de folk, der skal bygge.

- De skal være klar over, hvordan børn tænker og gør. Og være med på at skabe de allerbedste rammer for børnene. At det er et børnehus, og at det er børn, der skal kunne trives der stiller nogle forudsætninger, siger Klara Lyskjær Noer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078