Ren r.. at trutte i
Han henviser over for Jyllands-Posten til, at 900.000 står uden for arbejdsmarkedet, og at flere reformer skal øge arbejdsudbuddet og dermed lægge pres på lønningerne. Den danske model er efter De Radikales opfattelse "dyr og dysfunktionel".
Det er vist det, der på en byggeplads bramfrit ville blive kaldt "ren r.. at trutte i".
Det tør vel siges at være noget så usædvanligt som klar tale fra en radikal. Måske ender det med at være en af de sædvanlige politiske sommerballoner, men det bliver spændende at høre, hvad regeringspartnerne i Socialdemokratiet og SF siger til den radikale udmelding. Eller hvad med støttepartiet Enhedslisten?
Licitationen - Byggeriets Dagblad har gang på gang peget på, at lønningerne i Danmark er alt for høje, men også understreget, at det ikke er det beløb, den enkelte lønmodtager får udbetalt, der er for højt. Når restbeløbet til forbrug gøres op, ligger danskerne såmænd ikke i den europæiske top, snarere som den bløde mellemvare.
Det er altså ikke den enkelte husholdning/lønmodtager, der får for meget udbetalt, men den samlede lønudgift, det er galt med. Eller sagt på én anden måde, så må arbejdsgiverne betale meget høje time-/månedslønninger, ene og alene fordi indkomstskatten og afgifter er alt for høje.
Det er i den forbindelse værd at huske på, at den danske lønmodtager ikke alene betaler en høj indkomstskat, men derefter også betaler en afgift på 25 procent moms. Skulle man formaste sig til at købe en bil, eller andre varer med særligt høje afgifter, betales i øvrigt ikke alene moms af selve bilen, men såmænd også af afgiften.
De høje lønninger skyldes altså ikke grådige lønmodtagere, men et grådigt offentligt forbrug, hvor man end ikke forsøger at holde igen ved at bruge pengene mest effektivt, men på mange områder holder fast i en dyr monopolstilling, hvor de opgaver, der udføres af offentligt ansatte for alt i verden ikke må udsættes for noget så profant som konkurrence.
De Radikale kan altså begynde med at gribe i egen barm og sikre, at de offentlige udgifter bringes ned, før de begynder at tale om "for høje lønninger".
Lavere offentlige udgifter kan omsættes i lavere skatter, og resultatet deraf kan så være lavere lønstigninger.
Keine Hexerei – nur Behendigkeit.
