Rekordmange vil være konstruktør
Krise og efterfølgende brede jobmuligheder giver boom i interessen for at blive bygningskonstruktør
Flere end 1.100 har i år søgt om optagelse på uddannelsen. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde. I alt 940 er blevet optaget på erhvervsakademier og professionshøjskoler over hele landet, og med ledige pladser en del steder, er det meget sandsynligt, at det hidtidige rekordoptag på 967 fra sidste sommer bliver slået.
Fremgangen vækker glæde både blandt dem, der organiserer konstruktørerne, og dem, der ansætter dem.
- De mange unge, som i de her år begynder på uddannelsen som bygningskonstruktør, bliver uddannet i en periode, hvor byggeriet står overfor nye opgaver. Der er mange store anlægsprojekter i gang og ikke mindst et stort behov for energirenovering af boliger. Der er brug for flere faglærte som for eksempel tømrere, murere og struktører, der tager en videregående uddannelse, og derfor er det fantastisk at så mange nu søger ind på netop byggeuddannelserne, siger uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Sidse Frich Thygesen.
Flere håndværkere
Konstruktøruddannelsens fremgang kan netop forklares med, at flere håndværkere har fået øjnene op for uddannelsen.
- Hidtil var fordelingen på uddannelsen fifty-fifty mellem studerende med en gymnasial henholdsvis en håndværkerbaggrund. I kølvandet på krisen har vi set, at fordelingen har ændret sig, så det nu er 65-70 procent af de studerende, der har en håndværksuddannelse. Derfor er der næppe tvivl om, at en del håndværkere, måske også en del ledige håndværkere, benytter krisen og den aktuelle beskæftigelsessituation til at videreuddanne sig. Det synes vi er klogt, men der er sikkert også mange håndværkere, der ser uddannelsen som en langsigtet og nødvendig investering, fordi de frygter nedslidning og ikke kan se sig selv som håndværkere et helt arbejdsliv, siger Kim Benzon Knudsen, sekretariatsleder i Konstruktørforeningen.
Det er dog langt fra alene ledighed blandt håndværkere, der har øget interessen for at blive bygningskonstruktør, vurderer han.
- Uddannelsen giver nogle populære og brugbare kompetencer ud over, hvad der er målrettet byggeriet. Kompetencer som procesledelse, logistik og koordination har karakter af generalistkompetencer, og ikke mindst på det digitale område giver uddannelsen nogle unikke kompetencer, siger Kim Benzon Knudsen.
Up-to-date og anerkendt
Gunnar Eriksen, uddannelseschef på VIA University College Horsens og med ansvar for bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens, Aarhus og Holstebro, betragter fremgangen som udtryk for, at uddannelsen er tidssvarende og er blevet anerkendt.
- Skolerne har gjort et stort arbejde for at leve op til de nye krav med hensyn til digitalt byggeri og nye energikrav til byggeriet. Dermed er der tale om en uddannelse, der er up-to-date og attraktiv, og det budskab er det vel efterhånden lykkedes at sprede. Samtidig er der kommet nye beskæftigelsesmuligheder og en større spredning i typen af virksomheder, hvor bygningskonstruktørens kompetencer er relevante, blandt andet får mange konstruktører nu job i ingeniørvirksomheder, siger Gunnar Eriksen.
Han bekræfter en tendens til, at flere håndværkere søger uddannelsen, hvilket han betragter som positivt.
- Det har dog ført til et lidt større frafald end tidligere, formentlig især fordi håndværkerne er vendt tilbage til et job på byggepladsen. Jeg synes dog ikke, man skal betragte det som et spild, De har i forvejen en uddannelse og kommer tilbage som håndværkere med nye kompetencer, siger han.
Brug for ny uddannelse
På trods af konstruktøruddannelsens succes, har Dansk Byggeri ikke opgivet tanken om at der skabes en toårig erhvervsakademiuddannelse målrettet byggeriet.
- Når søgningen til konstruktøruddannelsen er så stor, kan det skyldes, at der ikke er noget alternativ, og vi mener, der er behov for et reelt alternativ i form af en kortere uddannelse med andet indhold. Vi mener fortsat, at der er behov for en uddannelse med fokus på kommunikation, ledelse og logistik og det mere merkantile, i modsætning til de hårde krav til matematik og teknik, der stilles i forbindelse med konstruktøruddannelsen. For mange, ikke mindst håndværkere, der allerede er i gang med arbejdslivet, er en tre et halvt-årig uddannelse en meget stor beslutning, mens en uddannelse af to års varighed vil virke mere overskuelig. Vi vurderer derfor, at der samlet set bliver et større rekrutteringsgrundlag til uddannelserne, siger Sidse Frich Thygesen, uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Byggeri.
Det er i øvrigt ikke kun konstruktøruddannelsen, der oplever en stigende interesse fra de unge. En ny opgørelse fra Uddannelsesministeriet viser, at antallet af ansøgere til de videregående tekniske uddannelser på presessionsbachelor- og erhvervsakademiniveau er steget med 10 procent siden sidste år. I løbet af de seneste fem år er antallet af ansøgere steget med næsten 60 procent.
