Fortsæt med boligjpob
De danske politikere har aldrig lagt skjul på, at de lod sig inspirere af de svenske erfaringer med en lignende ordning, erfaringer der blandt andet betyder, at for hver krone, den svenske stat giver i tilskud, kommer den 1½ krone ind i statskassen. Det skyldes ikke mindst, at det sorte arbejde nærmest er udryddet i Sverige.
Havde det været en privat virksomhed ville man have benyttet udtrykket – "et afkast på 50 procent", og det ville enhver virksomhed være mere end lykkelig for.
Men når et gælder staten, sætter politikerne kikkerten for det blinde øje. Den danske boligjobordning blev reelt kun en discountløsning, og alligevel har det været en succes, der ikke bare burde fortsætte, men endda udbygges til et niveau på linie med den svenske ordning, hvor fradraget pr. skatteborger er på cirka 50.000 kroner.
Det ville for alvor skabe arbejdspladser, vel at mærke arbejdspladser til danske håndværkere og ikke de østeuropæere og sydeuropæere, der via løndumping kommer til at tage jobbene ved de store bygge- og anlægsprojekter som den københavnske metro, jernbanen København-Ringsted og den faste østersøforbindelse.
Regeringen vil i stedet afløse den nuværende ordning med en "grøn" plan, der skal målrettes energirenovering og andre miljøvenlige initiativer på boligområdet.
Hvis regeringen står fast på at konvertere boligjobordningen til en mere målrettet grøn ordning, er det vigtigt, at byggeorganisationerne nu kommer på banen og sikrer sig indflydelse på, hvad ordningen skal dække. Energirenovering er nemlig ikke bare isolering på taget, hulmursisolering eller nye vinduer, men eksempelvis også investeringer i diverse former for solenergi og grønne tage. Det kan skabe jobs både for håndværkere, anlægsgartnere og vvs’ere.
Skal en ny ordning virkelig batte noget og bidrage til den kickstart, regeringen taler så meget om, men som indtil videre er så svær at få øje på, så nytter det ikke med en fradragsordning i den nuværende størrelsesorden. Så skal der helt andre tal til, men det behøver ikke nødvendigvis at betyde større nettoudgifter for staten.
Tvært imod viser de svenske erfaringer, at det nærmere er en investering. Det kan både klimaet og statskassen få gavn af, og det er vel ikke så ringe endda.
