Koreansk på dansk i Tyskland
- Mange danske entreprenører kører til Nordbau. En times kørsel syd for grænsen er ikke langt for at komme på en stor messe. Og Doosan har altså valgt at lave en stand, hvor forhandlere fra flere områder kan være med. Derfor er det helt oplagt for os at møde også de danske kunder her, forklarer Kim Damgaard, der er salgschef hos Jamas.
- Jeg har blandt andet haft mulighed for at præsentere nogle stykke for den nye Doosan 200 DL-3 gummiged. Den er en 12 tons-maskine i den nye -3 serie fra 10 til 30 tons, som vi venter os meget af, siger Kim Damgaard.
- Samtidig med, at vi kan vise Doosan-maskiner frem for danske kunder, benytter jeg også lejligheden til selv at se nyt på Nordbau. Der er meget spændende udstyr, som vi ikke ser i Danmark. Så jeg har mulighed for både at finde potentielle nye leverandører og lave kontakter i øvrigt, siger Jamas-salgschef Kim Damgaard.