EU blander sig uden om strejkeret
EU-kommissionen har trukket kontroversielt forslag, men kun første halvleg er vundet, mener parlamentsmedlem
Kampen for at sikre grundlæggende rettigheder på arbejdsmarkedet - ikke mindst for udstationerede bygningsarbejdere - skal fortsætte i EU.
Det mener det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen.
EU-kommissionen har trukket det kontroversielle forslag om at regulere strejkeretten - den såkaldte Monti II-forordning.
Det skyldes, at en række nationale parlamenter - blandt andet det danske - har afvist forslaget ved at give kommissærerne et såkaldt gult kort.
Forslaget var fra kommissionens side tænkt som et forsøg på en gang for alle at afklare retstilstanden på det grænseoverskridende arbejdsmarked, efter at EU-domstolens dom i blandt andet Laval-sagen har begrænset fagbevægelsens muligheder for at benytte konflikt overfor udstationerende virksomheder.
Kommissionen lagde op til, at EU-domstolen skulle afgøre, om en strejke ville være lovlig i forhold til det indre marked og arbejdskraftens fri bevægelighed.
- Forslaget har fra starten været helt tosset og fuldstændig uacceptabelt, og protesterne fra nationale parlamenter og både arbejdsgivere og arbejdstagere i hele Europa har været så massive, at kommissionen ikke kunne overhøre dem. Derfor er det positivt, at kommissionen nu trækker forslaget, siger Ole Christensen.
Kommer anden halvleg
Han mener som nævnt, at det kun er første halvleg, der er vundet. Anden halvleg kommer til at handle om håndhævelsesdirektivet - det EU-regelsæt, som skal sætte retningslinjerne for, hvordan udstationering over landegrænser skal foregå.
- I den forbindelse er det afgørende, at den økonomiske frihed ikke får forrang i forhold til de fundamentale rettigheder, herunder konfliktretten. Det er bestemmelser, som vi mener bør indarbejdes i håndhævelsesdirektivet, så der ikke kan sås tvivl om lønmodtagernes ret til kollektive kampskridt, siger Ole Christensen.
Virkelighedsfjern
Hos de danske bygningsarbejdere er der tilfredshed med kommissionens beslutning.
- Det kunne kun ende sådan, men det mest foruroligende i hele sagen har været, så lidt fornemmelse kommissionen har for, hvad der kan lade sig gøre og hvad holdningen er i de enkelte medlemslande. Forskelligheden på det europæiske arbejdsmarked er stor, men alligevel er det lykkedes for kommissionen at foreslå noget, som stort set alle lande og i øvrigt hele den europæiske fagbevægelse er lodret imod, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.
Han er enig i, at der står endnu et slag med hensyn til udformningen af håndhævelsesdirektivet.
- Den ene sten er ryddet af vejen, og nu handler det om at sikre, at når man gør EU til ét arbejdsmarked, så er man også nødt til at have nogle ordentlige kontrolredskaber, siger han.
EU-kommissionen fremlagde i foråret et forslag til håndhævelsesdirektiv, som blandt andet giver de enkelte lande bedre muligheder for kontrol af de udstationerende virksomheder.
Arbejdsgiverne mener, at det på enkelte områder går for vidt, idet der er indbygget en slags kædeansvar, mens lønmodtagerne omvendt ønsker direktivforslaget skærpet.
Ole Christensen vurderer, at direktivet kan vedtages i sin endelige udgave næste forår.
