Elbiler fremme for anden gang

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at elbilerne er fremme

Hvis vi tror at elbiler er nyt, må vi tro om, for elbiler var starten af det forrige århundrede på et tidspunkt mere udbredte end biler med benzinmotorer. En af de største fremstillere af elbiler var firmaet Anderson Electric Car Company, som fremstilede Detroit Electric bilen fra 1907 og helt frem til 1939. Nogle vil måske huske den fra Anders And bladene, hvor Bedstemor And altid kørte i en Detroit Electric bil.

Den overraskede

Dens rækkevidde var overraskende god, for selv på datidens blybatterier kunne en Detroit Electric køre 130 kilometer på en opladning, og i en langdistancetest nåede rækkevidden hele 340,1 kilometer på én opladning. Hastigheden var dog begrænset, 32 km/t timen gik den, når det gik højest.

Fabrikken solgte op imod 2.000 biler årligt, dengang det gik bedst. Andre eksperimenterede med hastigheden på elbiler, og så tidligt som den 29. april 1899 kørte Camille Jenatzy 105,88 km/t i en elbil, og det var langt hurtigere end nogen bil med forbrændingsmotor havde kørt på det tidspunkt. Indtil energikrisen i 1973 var der ikke mange, der skænkede elbiler mange tanker, men truslen om at olien skulle slippe op, kombineret med et stigende forbrug, fik mange til at tænke alternativt.

Men det er først nu, at de store aktører som GM, Nissan, Mitsubishi og Renault satser helhjertet på elbiler.

Den testede Renault

Hele motor- og gearkassedelen i de moderne elbiler består af fire hoveddele. Øverst er det fordelerboksen, hvorfra spændingen til synkronmotoren, batteriet, aircondition og varmesystemet styres og reguleres. Umiddelbart nedenunder i det samme hus er ladedelen placeret, og ved siden af den sidder den transformer, som ændrer 220 volts vekselspændingen til 400 volts jævnspænding. Det træder i funktion, når der skabes kinetisk energi, eller bevægelsesenergi om man vil.

Når speederen slippes, motorbremses der, men her er forskellen, at den energi der skabes, konverteres af en generator til en elektrisk spænding, som fyldes på bilens batteri. Tredje del fra oven er transformeren, som er den del, som ændrer nettets vekselspænding fra 220 volt til 400 volt jævnspænding, som er den ladespænding, batteriet kræver. Motoren ligger som den fjerde og nederste del. Her er der tale om en såkaldt synkronmotor, altså en motor med permanente feltmagneter, og som kører på trefaset vekselspænding, hvor rotorens omdrejningstal svarer til og er låst til vekselspændingens frekvens - deraf navnet synkronmotor. Synkronmotoren står i direkte forbindelse til det, man kan kalde en gearkasse, men som her er en elektronisk enhed, som sørger for en ensartet trækkraft over hele bilens hastighedsområde. Endelig er der en kommunikationsdel, som er placeret mellem ladedelen og transformerdelen.