23948sdkhjf

Kraftigt fingerpeg til byggeri og håndværk

Overenskomstforliget, som er indgået imellem Dansk Industri og CO-Industri giver et kraftigt fingerpeg om i hvilken retning overenskomstforhandlingerne indenfor byggeri og håndværk kommer til at gå.

Men da industrien er et såkaldt minimalløns område (hvor den centralt forhandlede løn suppleres med lokale lønforhandlinger) og dele af byggeriet er et normallønsområde (hvor lønnen fastlægges ved centrale forhandlinger), vil resultat ikke umiddelbart kunne 100 procent kopieres. Men det vil dog få afgørende betydning for det resultat, man senere når frem til indenfor byggeri og håndværk.

Der er ikke tvivl om at der er blevet taget særlige hensyn til HK i industriens nye overenskomst. HK havde jo i egen organisation fået mandat til at kæmpe hårdt for at få fjernet den forhadte 50 procents regel, som afskærer HK retten til at tegne overenskomst, medmindre HK har 50 procent af de ansatte som medlemmer. Men i stedet har HK fået udvidet sit dækningsområde til at omfatte diplomuddannede professions bachelorer.

Uddannelse har også fået en central rolle i det indgåede forlig, idet mulighed for at få mere uddannelse til de ansatte, som finansieres af tilskud fra de eksisterende uddannelsesfonde (kompetencefonde), d.v.s. at arbejdsgiver kan få refusion for løndifferencen mellem løntabsgodtgørelsen og den løn, som udbetales. Det må dog forudsætte, at der i forvejen er opsparede midler i fondene, som man kan bruge, eller der opkræves øgede bidrag.

Der er taget hensyn til de ansatte over 60 år, som kan vælge at købe sig til nedsat tid via sine pensionsindbetalinger. Det ligger i tråd med ønsket om at få flere unge ud på arbejdsmarkedet, i en tid hvor jobbene er færre. Fratrædelsesgodtgørelsen justeres op, hvilket må fortolkes således, at man har imødekommet de ansattes ønske om større tryghed i jobbet. Det samme gælder det forhold, at de ansatte i medfør af forliget får ret til løn under sygdom efter seks måneders ansættelse mod de nuværende ni måneder. Lønstigningerne er på 1,35 pr. time pr. år over to år, som er overenskomstens løbetid. Diverse tillæg justeres i konsekvens heraf.

På normallønsområdet er transportområdet toneangivende. Det er før set, at forhandlerne fra arbejdstagerne har fået kompensation for, at lønnen på normallønsområdet ikke forhandles lokalt oveni de centrale forhandlinger. Ved de seneste års forhandlinger er der således opstået en række tillæg, som blandt andet giver lønningsbogholderne ekstra arbejde. Det, som bliver udfordringen for arbejdsgiverne i år bliver, at man ikke har råd til at imødekomme sådanne krav i en tid, hvor konkurrencen udefra er hård. Samtidig er transportområdet særdeles konfliktfølsomt, da det påvirker alle andre områder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14