23948sdkhjf

Kamp om el-eftersyn

Mindre bygningssagkyndig-firmaer mener, det er uansvarligt at lade ikke-elektrikere udføre eltjek
I øjeblikket kæmpes der en blodig kamp om, hvem der skal udføre eleftersyn, når det den 1. maj bliver obligatorisk, hvis man ønsker at have en ejerskifteforsikring ved hussalg.

Den store forening på huseftersyns-området, BfBE, er klar med blandt andet en model, der betyder, at de bygningsagkyndige efter undervisning selv kan udføre det.

Udbryderforeningen med udelukkende de små bygningssagkyndige, FUBE.dk ønsker faglærte elektrikere på banen og kalder det uansvarligt, at lade bygningssagkyndige tjekke elsystemet i et hus.

- At lade eksempelvis en akademisk uddannet arkitekt efter et par times kursus gå ud og udføre eltjek, hvor der skal fjernes dæksler og måles på strøm er ikke bare uansvarligt, men det kan også være decideret farlig, siger Hans-Erik Bønnelykke, der er formand for organisationen FUBE.

FUBE står for Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter. Den er en udbryder af BfBE (Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter).

BfBe afviser FUBE’s synpunkt.

Først uddannes

Direktør i BfBE, Torben Kaas BfBE fortæller, at modellen, hvor den bygningssagkyndige skal udføre eltjek, er et af deres forslag, Og den lever op til alle sikkerhedsregler.

- Det er jo ikke tale om, at en bygningssagkyndig bare uden videre fra den 1. maj går ud og fortager eltjek. For at vi kan udføre det, kræver det, at der er en autoriseret elinstallatør inde over, som er ansat i eller tilknyttet firmaet. Vedkommende skal forestå den korrekte uddannelse af de bygningssagkyndige med en afsluttende eksamen, og samtidig skal den autoriserede elinstallatør være den ansvarlige på området. Det er ikke uansvarligt eller farligt, og det er god løsning for kunderne, der kun skal forholde sig til én bygningssagkyndig, siger Torben Kaas.

Hos konkurrenten FUBE, har de valgt at indgå et samarbejde med et landsdækkende netværk af el-installatører i El-eftersyn.dk. Det betyder, at der kommer en elektriker med ud til et huseftersyn.

Myndighed siger ok

Hos den ansvarlige myndighed på området, Sikkerhedsstyrelsen, har man hørt begge parters argumenter i høringsperioden i forbindelse med ændring af Huseftersynsordningen.

Og kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen, Mette Cramon, vil som sådan ikke tage stilling til, om den ene eller anden har ret.

Men hun fortæller, at iværksættelsen af eleftersyn i forbindelse med de nye huseftersynsregler har fået stor opmærksomhed hos Sikkerhedsstyrelsen. Og hun forklarer, at udførslen af opgaven følger de eksisterende regler inden for autorisationspåkrævet arbejde.

- I forbindelse med det nye krav om eleftersyn ved boligsalg bruger vi akkurat de samme principper, som normalt gælder inden for autorisationspåkrævet arbejde, Og det er at selve udførslen foregår under en autoriseret elinstallatørs ledelse og supervision. Vedkommende har ansvaret for, at eleftersynet forgår under forsvarlige forhold og følger reglerne, siger Mette Cramon

I realiteten betyder det, at almindelige bygningssagkyndige i et firma, hvor der er tilknyttet autoriseret elinstallatør, efter uddannelse og vejledning kan gennemføre eleftersyn i forbindelse med det traditionelle huseftersyn under elinstallatørens ansvar.

Mette Cramon er i det hele taget tilfreds med, at eleftersynet er kommet med i den frivillige huseftersynsordning, da det kan afsløre mange ulovlige elinstallationer, der er svære at opdage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109