23948sdkhjf

Arkitektur skal stimulere indlæring

Danske rådgivere vinder stor svensk projektkonkurrence, der blandt andet omfatter et stort "grønt auditorium" udendørs
Schønherr og AART architects har netop vundet en projektkonkurrence udformningen af en ny skole og en ny helhedsplan for et stort parkområde i Skara, der er beliggende nordøst for Göteborg mellem Vänern og Vättern i Sverige.

Campus Park Skara skal videreføre byens stolte skoletraditioner. Projektet består af en 10.000 kvm stor udskolingsskole for 6. til 9. klasse samt en helhedsplan for et 20 hektar stort parkområde i hjertet af byen.

Planen for parkområdet omfatter infrastruktur og udbygningsplan, samt detaljeret design af parken, der bliver et kuperet og inviterende "grønt auditorium" og et samlingssted for alle byens borgere med særlig opmærksomhed på børns og unges behov.

Fra de danske rådgiveres side er der lagt vægt på bæredygtighed i kraft af regnvandsbede og vådområder, som er designet, så de kan indgå i skolens samt de omkringliggende institutioners lærings- og legemiljø.

Skolebygningen er præget af transparens på tværs af etager og funktioner og bundet sammen af et fælles torv og atrium, der motiverer til social interaktion og trækker dagslyset dybt ind i bygningen. På samme måde som parken udmærker skolen sig ved at inddrage arkitekturen som et aktivt læringsredskab, der udvikler elevernes kreativitet og lyst til at lære. Fællestorvet byder for eksempel på infoskærme, der viser bygningens energiforbrug, mens gulve, vægge og inventar er integreret som aktive læringselementer, der kan inddrages i den daglige undervisning. Med vægt på materialiteten og den arkitektoniske detalje stimulerer skolen således elevernes sanser og understøtter herigennem moderne pædagogik, hvor det at sanse, handle og lære er tre sider af samme sag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109