23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

MØLLER - KLEMENSKER: En byggeansøgning for tre store vindmøller på Tornbygård er på vej gennem det politiske system i Bornholms Regionskommune. Og om kort tid skal der tages stilling til endnu et projekt med tre vindmøller, som ønskes opstillet ved Nørregård på Krashavevej nord for Klemensker.

SPILDEVAND - HELSINGØR: Helsingør Kommune har fremlagt et forslag til spildevandsplan 2012-2026 til offentlig høring fra i dag 13. januar og frem til 9. marts. Kommunen inviterer til borgermøde om planen den 26. januar og den 2. februar, hvor temaerne vil være henholdsvis bortskaffelse af regnvand på egen grund og spildevandsløsninger i det åbne land.

REGION SJÆLLAND

KUNSTSTOFBANE - SORØ: Den første kunststofbane i Sorø Kommune skal ligge ved Frederiksberghallen. Sådan lyder det nu samstemmende fra kommunens seks fodboldklubber, der er samlet i Fodboldnetværk Sorø, fortæller Sjællandske.

Kommunalpolitikerner har dog endnu ikke taget stilling til, om der overhovedet skal være en kunststofbane i kommunen. Der er afsat tre mio. kr. til forbedring af fodboldbanerne med særligt fokus på banerne ved Sorø Hallen og på Frederiksberg. Sagen ventes behandlet af udvalget for kultur og fritid i februar. Etableringen af de to kunststofbaner på Frederiksberg, der er på tale, vil koste mellem 4,5 og 6,5 mio. kr., og derfor undersøger man mulighederne for fundraising .

DIGE - VORDINGBORG: Forleden var det tæt på at gå galt på Ore, da vandet stod op til toppen af diget på Ore, skriver Sjællandske.

Siden beboerne på Ore sidst oplevede en oversvømmelse i november 2006, har et nyt digebyggeri været undervejs, men det var altså endnu ikke på plads forleden. Klager og den dermed krævede sagsbehandling har gjort, at det har trukket ud med at få realiseret digebyggeriet. Med 500 lodsejere på stedet har det været svært at nå til enighed om det hele, blandt andet om, hvem der skal betale hvor meget.

Lige nu venter man på en godkendelse fra Transportministeriet, og når den foreligger, skal Kystdirektoratet godkende projektet. Derefter skal arbejdet i udbud, og så skal diget bygges. Derefter skulle det nye dige kunne stå færdigt, inden dette års novemberstorme sætter ind.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079