23948sdkhjf

Kollapset hal genopstår

Københavns Kommune køber og omskaber Club Danmark Hallen
Endnu mangler de sidste formaliteter at falde på plads. men alt tyder nu på, at den kollapsede Club Danmark Hallen i Valby genopbygges som multihal. Hallen har ligget ubenyttet hen, siden taget delvis kollapsede julenat i 2010, og der har ikke været udsigt til, at hallens ejer, Valby Multihal Fonden, kan genopbygge den.

Københavns Kommune er indstillet på at erhverve hallen og ombygge den, så den i modsætning til tidligere bliver multianvendelig.

Flertallet bag kommunens budget for 2013 har afsat 84 mio. kroner til at erhverve og ombygge hallen samt opbygge en ny endevæg i stedet for den kollapsede apsis.

Kommunens fritidschef Mads Kamp Hansen oplyser til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at man er ganske tæt på at lande en aftale med panthaverne.

Helt ny indretning

Det er vurderet, at kommunen for en relativ lille investering kan få en stor, spændende og multianvendelig facilitet midt i Valby Idrætspark.

I samarbejde med blandt andre arkitektfirmaet Mangor & Nagel er der udarbejdet et forslag til helt ny indretning og dermed anvendelse af hallen. Ud over et uopvarmet areal med kunstgræs på 3.000 kvm, bliver der to opvarmede multihaller på 900 henholdsvis 2.150 kvm samt endnu en opvarmet hal med sandområde på 1.200 kvm, et område til foreningsfitness og derudover omklædning og depotrum.

Prisen for indretningen er opgjort til ca. 75 mio. kroner, hvoraf de otte mio. kroner er til nedrivning af den beskadigede apsis og opbygning af en ny endevæg.

Med kommunens overtagelse og den ny indretning vil hallerne være anvendelige på samme måde som kommunens øvrige idrætsfaciliteter. Det vil sige, at foreningslivet kan få anvist tider, ligesom der afsættes tider til skoler og institutioner

Udgiften til hallen skal finansieres af indtægter fra salg af grunde i Valby Idrætspark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113