Klagenævn bremser udvikling
Frygt for klagesager får kommuner til at vælge sikre men defensive udbudsløsninger
Det mener flere kommuner, og indkøbschef i Tønder Kommune og formand for den offentlige indkøbscentral IKA, Tom Wienke, sætter ord på frustationen.
- Kommuner er tvunget til at få tingene til at hænge sammen. Og de har hverken tid eller ressourcer til at være involveret i diverse klagersager inden for udbud, og det gør, at mange af dem holder igen med at afprøve udbudsformer, der måske kan sikre bedre opgaveløsninger men også oftere kan ende i Klagenævnet for udbud, siger han.
Tom Wienke mener, at kommunerne i højere grad burde udbyde i funktionsudbud i stedet for de mere anvendte kravspecifikke udbud på snævre detailområder.
Han mener, at det overordnet set er bedre, at de private firmaer, der er professionelle og specialister inde for deres område udtænker det optimale projekt i stedet for, at det skal ske i offentligt regi.