23948sdkhjf

Pon med markant dårligt resultat

Med et underskud på 48 mio. kroner tegner Pon Equipment - Caterpillar-importøren sig for det klart dårligste resultat i feltet af maskinimportører
Tre år i træk med markante underskud, og et indeværende år, der heller ikke bliver for kønt.

Det er udsigterne for Pon Equipment A/S, der importerer CAT-maskiner til Danmark. Selskabet er en del af den hollandske Pon-koncern, der også har selskaber i Sverige, Norge og Finland, samt Grønland.

- Det er bestemt ikke et regnskab vi er stolte af, men det har flere årsager. Koncernen i Holland har besluttet, at Danmark skulle være omdrejningspunkt for investeringen i et nyt, stort EAP-system, - altså et IT-system, der skal styre hele koncernens forretningsgang. Det har mildt sagt givet mange udfordringer med endog meget store udviklingsomkostninger, først i Holland og nu også i Danmark. Det er virkeligt omfattende og svært at se hvor det ender, siger adm. direktør i Pon Equipment Danmark, Karsten Hansen til Licitationen.

Mistet volumen

- Samtidig har vi dels på grund af disse problemer og kombineret med krisen mistet en del af den maskinbase, målt på antal, som gør vores forretning rentabel. Sagen er, at i kriseårene valgte entreprenørerne at sælge deres maskiner ud på eksportmarkederne, og her er CAT-maskinerne et brand, der internationalt holder værdi. Men til gengæld betyder det, at vi så har færre maskiner ude at køre, og det har vi valgt at gøre noget ved. Derfor konkurrerer vi hårdt, og det kan også afspejles på bundlinien, siger Karsten Hansen.

Hård konkurrence

I den anden ende af skalaen ligger H.P. Entreprenørmaskiner A/S, der importerer Hitachi maskinerne, også et populært brand, men hvor forretningen ser noget anderledes ud. Dog ligger årsresultat for 2013 på et lavere niveau end året før:

- Jamen det skyldes primært en benhård konkurrence, som er øget kraftigt, selv om efterspørgslen har været der, og det hjælper jo heller ikke at enkeltstående importører dumper priserne voldsomt, og det er klart, at vi, når vi møder dem i markedet, så vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, hvor langt vi kan gå, for vi ønsker ikke at sætte penge til på et salg, siger Hans Peter Pedersen, adm. direktør i H.P. Entreprenørmaskiner.

- Jeg har været med i branchen i rigtig mange år, og jeg har faktisk set det mønster her før, nemlig at når det er gode tider, så er priserne mindst, siger han.

- Jeg tror da det er rigtigt, at man på denne måde kan øge markedsandelen kortvarigt, men pengene er jo sat til og de kommer ikke igen umiddelbart, siger han til Licitationen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117