Huse skal kunne stå ude om natten
Totaløkonomien skal tænkes ind i de løsninger, vi vælger, når vi bygger. Derfor skal vi allerede i anlægsfasen sikre, at huset bliver ligeså funktionsdygtigt, som det bliver smukt
Igennem alle tider har arkitekter og ingeniører forsøgt at sætte deres fodaftryk på forskellig vis. I nyere tider har vi set rigtig mange nye byggerier skyde op og danne helt nye bydele. Nogle spektakulære og nogle mere heldige end andre.
Der mangler fintuning
På et punkt synes jeg, vi mangler at fintune disse spektakulære byggerier. Oven i købet på et punkt som kan gøre rigtig ondt – også på pengepungen – hvis det ikke er tænkt rigtigt ind.
Vi mangler at tjekke, om huset kan bruges i hverdagen.
De flotte bygninger er jo de fysiske rammer omkring mennesker, der som medarbejdere tilbringer mange timer i virksomhederne hver dag.
Timer der gerne skulle være effektive, og hvor vi som medarbejdere er det aktiv, der er med til at skabe bundlinjen. De fysiske rammer er et basalt grundlag for virksomhederne, men i visse tilfælde bliver dette grundlæggende krav overset i jagten på at opnå det helt spektakulære.
Hvad nytter det, at man bygger et nyt ikon for sin virksomhed, hvis medarbejderne efterfølgende sidder i træk, støj, varme eller kulde der ikke kan styres?
Gør ondt
Det glemmes ofte, at det, der koster 100 kroner at bygge, koster cirka 600 kroner at drive i sin levetid.
Der er alt for mange eksempler på, at der vælges billige løsninger i anlægstiden.
Løsninger der senere ender med at blive meget dyre i drift på længere sigt, og som måske også ender med at skabe nogle fysiske rammer, som lader meget tilbage at ønske. Vi har stort fokus på anlægsøkonomien, men glemmer ofte totaløkonomien.
Det er selvfølgelig stor kunst at tegne en bygning, der er smuk, anderledes og spektakulær, men det er en endnu større kunst, hvis man samtidig sikrer sig, at bygningen rent faktisk er optimal funktionsdygtig til det formål, den nu skal anvendes til.
Ramme om arbejdslivet
At skabe bæredygtige løsninger kræver, at vi tænker totaløkonomisk på de løsninger, vi vælger, og at vi allerede i anlægsfasen sikrer, at huset bliver ligeså funktionsdygtigt, som det bliver smukt. Og her er der plads til forbedring.
Arkitekt, ingeniør og driftsherre skal blive bedre til at tale sammen og arbejde sammen.
Til at forstå og anerkende den store opgave, der ligger i, at skabe et hus, som også skal kunne stå ude om natten.
At det skal kunne bruges, og faktisk har en vigtig funktion som den fysiske ramme om vores hverdag. Fejler vi her, kan det blive en dyr affære – ikke bare at lave om, men også i form af ineffektive fysiske rammer for de medarbejdere, der i de allerfleste virksomheder er den vigtigste og dyreste ressource.
Lyt til brugerne, inddrag og hør dem og mød dem i deres behov. De skal bo i det vi bygger. Det skal vi arkitekter og ingeniører ikke.
Alle med om bordet
At bygge smukt og flot kan være dyrt, men det kan være langt dyrere ikke at tænke funktion og drift ind i de løsninger vi skaber.
Så lad os nu få alle med om bordet når vi skal tegne; brugere, driftsherrer, arkitekter og ingeniører. Det vil skabe de rigtige bæredygtige løsninger, som vi alle ønsker og efterspørger.
En professionel bygherre og hans rådgivere har også pligt til at sikre sig, at bygningens funktion og drift er optimal. Det er oven i købet en rigtig god forretning.
Huse skal jo kunne stå ude om natten.
