Slidte veje og broer koster milliarder
Med de nuværende budgetter sker der et fortsat forfald af Københavns Kommunes veje
Med de nuværende budgetter fortsætter forfaldet af især kørebaner, fortove og broer. Der er brug for dobbelt så mange penge blot for at fastholde den nuværende tilstand. Skal der ske en genopretning over ti år, skal der bruges tre gange så meget årligt - 407 mio. kr. årligt mod i dag 133 mio. kr.
Der er derfor brug for en egentlig genopretningsplan, der over en årrække får indhentet efterslæbet. Det anbefaler en embedsmandsrapport udarbejdet for kommunens teknik- og miljøforvaltning.
Rapporten er netop havnet på politikernes bord.
Den dårligste stand findes for broer og bygværker, hvor efterslæbet er meget stort på grund af manglende vedligeholdelse i en længere årrække. Ti broer - blandt andet Stormbroen i hjertet af byen - og én tunnel er i så dårlig stand, at de skal renoveres inden for fem til syv år, hvis ikke de skal lukkes for trafik.
Dobbelt op
Rapporten opererer med fire scenarier. For det første fastholdelse af det nuværende budget; det vil betyde fortsat forfald. Dernæst fastholdelse af den nuværende tilstand; det vil kræve en ekstra investering på ca. to mia. kr. i forhold til i dag. Endelig er der to scenarier, der opererer med genopretning over ti henholdsvis 20 år.
Rapporten konkluderer, at skal vejområdet genoprettes til en stand, hvor efterslæbet er væk, og hvor det er muligt at holde en høj standard fremover ved udelukkende at afsætte midler til vedligeholdelse, kræver det store investeringer. Det er dog kun 25-30 procent dyrere at gennemføre en genopretning i forhold til at fastholde den nuværende standard. Samtidig er udgifterne til at fastholde det høje niveau efter genopretningen ikke større end til at fastholde den nuværende standard.
Konklusionen er derfor, at det “ikke er markant dyrere at investere i genopretning af vejområdet i forhold til at fastholde det nuværende middelgode niveau".
10 år det hurtigste
Centerchef Niels Tørsløv, Center for Trafik, mener, at genopretningen hurtigst kan gennemføres på 10 år.
- Når der skal tages hensyn til, at vi skal opretholde livet i byen og have en fornuftig trafikafvikling, så er 10 år en realistisk periode, idet der jo også skal være entreprenører til at udføre arbejde, siger han.
Centerchefen slår fast, at selv med en genopretning over blot ti år, skal der gøres en særlig indsats de første år for at forhindre at broer skal lukkes.
Teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal kalder det en bunden politisk opgave at finde penge til at få istandsat de lukningstruede broer.
- Alt andet vil være en katastrofe. Broerne binder en by som København sammen. De er vigtige for de mange cyklister. Men uden broerne vil København også blive mindre attraktiv som erhvervsby. Det vil gå ud over væksten og beskæftigelsen, siger hun.
Fortove mest bagud
Rapporten er opdelt i syv såkaldte elementer, hvor underbudgetteringen er størst på fortove. Her bruges blot syv mio. årligt i vedligeholdelse, mens behovet er opgjort til 45 mio. kr. eller næsten syv gange så meget som der anvendes i dag. I forhold til kørebaner og veje er det nødvendigt at tredoble budgetterne, hvis man blot vil fastholde den nuværende vedligeholdelsesstandard.
Den bedste vedligeholdelsestilstand er der på cykelstier, gadebelysning og trafiksignaler.
Verdens bedste cykelby?
Genopretningen af kommunens veje, cykelstier, fortove, broer og afvanding fra veje er ikke blot et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om at kunne indfri en række af kommunens ambitiøse visioner på en række områder. Det gælder for eksempel målsætninger i kommunens klimaplan, i forslaget til handlingsplan for grøn mobilitet, cykelstrategi og Miljømetropolen.
Det kræver således gode cykelstier, hvis København vil være verdens bedste cykelby, som det er ambitionen.
