Mangel på initiativer

De nye tal fra Dansk Byggeris konjunktur-update, som vi kunne offentliggøre i går, levner ikke meget håb for en skrantende byggebranche i de førstkommende år. 23.000 færre beskæftigede i bygge- og anlægssektoren i forhold til 2004 er et tal, der er til at tage og føle på, og et tal, der er svimlende tæt på krisen helt tilbage i 1930’erne.

Det værste er, at regeringen tilsyneladende helt undlader at tage initiativer ud over Boligjobordningen, der kan rette lidt op på det. Der er muligheder som ligger lige til højrebenet, som ikke udnyttes. Det gælder for eksempel energirenoveringen, som kunne have givet mindre og mellemstore, danske virksomheder mere vind i sejlene. Det er nemlig et faktum, at 40 procent af energiforbruget kommer fra vore boliger, så hvorfor i alverden slår man ikke to fluer med ét smæk; yder et tilskud til at energirenovere, og får beskæftigelse i danske byggevirksomheder. Resultatet vil være et bedre miljø og beskæftigelse her og nu.

Det samme gælder nedrivningspuljen, som har fået et tilskud på sølle 75 millioner kroner. Ja et svar kan da altid være: “Det er da bedre end ingenting" men hvorfor skal det være så middelmådigt?

Vi har i samme konjunkturanalyse tal fra Danmarks Statistik, der viser folkevandringer fra land til by i stor stil. Det levner gamle og udtjente bygninger og huse, der bør fjernes. Lad os få ryddet op og komme videre. Det er også beskæftigelse her og nu. Som oven i købet tjener et fornuftigt formål.

Der er ganske vist iværksat investeringer for omkring 20 mia. kroner i infrastruktur, nye sygehuse, Femern, Storstrømsbro, jernbaner og meget andet, men for en del af disse investeringers vedkommende, vil det være penge der går ud af landet. Det vil være internationale konsortier, der vinder en række af opgaverne. Så effekten på de danske beskæftigelsesstatistikker vil være begrænset. Det behøver der ikke være noget forkert i, da det er helt legal international konkurrence, men vi må naturligvis sikre, at danske vilkår overholdes.

Regeringen sover i timen, når det gælder initiativer, der kan skaffe beskæftigelse. Hvad er det egentligt man er bange for? Der er et væld af samfundsopgaver, der skal løses, men ikke bliver det. Resultatet er lange og demotiverende køer ved arbejdsløshedskasserne og en uendelig række af søvndyssende aktiveringskurser.

Lad os i stedet hjælpe hinanden til mérværdi, fremdrift og optimisme!