Staten kræver billige energibesparelser
Eksterne leverandører til Bygningsstyrelsen skal arbejde efter en beregningsmetode for rentabilitet af energitiltag
Projekterne omfatter efterisoleringer, lavenergivinduer, modernisering af varmesystemer, bedre styring af lys og ventilation mv. Energirenoveringerne er overvejende foretaget i kontorejendomme, der alligevel stod over for vedligeholdelsesarbejder.
Det har været en bevidst strategi i Bygningsstyrelsen at gå efter at få flest sparede kWh på den billigste måde. Det betyder, at Bygningsstyrelsen først og fremmest går efter besparelser med kendt teknologi.
- Projekterne har givet os nogle rigtig gode erfaringer og nu fokuserer vi på energidata, der skal give både bygningsejer og lejer et bedre overblik over forbruget og hvor vi skal sætte ind fremover, udtaler direktør i Bygningsstyrelsen Carsten Jarlov.
Inden selve arbejdet med at identificere energitiltag gik i gang, blev en beregningsmetode for rentabilitet besluttet, og Bygningsstyrelsen har besluttet at kræve samme metode anvendt af alle, både internt i Bygningsstyrelsen og af rådgivere og leverandører.
Ved at fokusere på rentable investeringer får lejer et økonomisk incitament til at acceptere det huslejetillæg, der skal finansiere energitiltagene.
De rentable investeringer giver så store besparelser for lejer, at lejer kan finansiere huslejetillægget med sin energibesparelse.
- Vi har mødt stor samarbejdsvilje blandt de statslige institutioner. Det betyder, at vi har kunnet gennemføre langt flere energitiltag end vi havde forventet, udtaler chefkonsulent Catherine Skak Nielsen, der har været ansvarlig for at udvikle og implementere programmet.
