Ingen udsigt til jobfest i byggeriet
Trods mange politiske initiativer er der ikke i de kommende par år udsigt til nævneværdig stigning i beskæftigelsen i bygge og anlæg
Beskæftigelsen i både 2012 og 2013 vil ligge 11-14.000 personer under den gennemsnitlige bygge- og anlægsbeskæftigelse over de seneste 25 år.
Det er konklusionen i Dansk Byggeris friske konjunkturanalyse. Man forudser lidt flere beskæftigede i 2012 men et fald i 2013 tilbage til 2011-niveau, det vil sige cirka 146.000 personer.
- Ganske vist er der også positive effekter af kickstarten i både 2012 og 2013, men boligbyggeriet forventes at falde meget i 2013, og det er baggrunden for det forventede fald i beskæftigelsen i 2013, siger seniorøkonom Finn Bo Frandsen, der har udarbejdet konjunkturanalysen.
Der forventes en beskæftigelse på ca. 149.000 personer i år og 146.000 næste år. Til sammenligning er den gennemsnitlige beskæftigelse i branchen over en 25-årig periode på 160.000 personer.
Familier holder igen
Udsigten til fald i beskæftigelsen i 2013, forklarer Finn Bo Frandsen således:
- Der blev påbegyndt rigtig meget almennyttigt boligbyggeri i 2011 og det vil til dels fortsætte i år, og meget af det påbegyndte byggeri afsluttes i år. Boligbyggeri er meget arbejdskraftintensivt, så det giver anledning til et stort fald i beskæftigelsen. Samtidig afvikles BoligJobordningen med udgangen af 2012, og det fører naturligvis til, at husholdningerne vil bestræbe sig på at få udført eventuelle vedligeholdelsesprojekter inden da. BoligJobordningen afløses ganske vist af en energirenoveringsordning, men vi ved endnu kun, at den bliver af beskedent omfang. I det hele taget skal vi ikke regne med, at det bliver private investeringer, som trækker beskæftigelsen i gang. De fleste husholdninger har mærket krisen i form af historisk lave lønstigninger, som ikke har kunnet følge prisudviklingen. Samtidig er der i mange familier uden tvivl usikkerhed som følge af krisen, og mange spørger sig selv, om det kan koste jobbet. Derfor er det ganske naturligt, at man er tilbageholdende med at gå i gang med store investeringer i for eksempel boligombygninger. I modsat retning trækker øget beskæftigelse på anlægsområdet og forventede investeringer som følge af en kommende energiaftale, men slet ikke i et omfang, der kan kompensere for det øvrige fald, siger Finn Bo Frandsen.
Frem i skoene
Økonom Camilla Vakgaard fra BAT-kartellet er enig i, at det ikke bliver de private husholdninger, der skal sikre beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen de nærmeste år.
- Det bliver især de store infrastrukturprojekter med jernbane, sygehuse, motorveje, nye fængsler og offentlige energiinvesteringer, der kommer til at trække læsset. Man må i den forbindelse håbe, at de danske entreprenører er fremme i skoene, for vi ved, at der er udenlandsk interesse for at få del i opgaverne, når de er store nok. Samtidig må vi gå ud fra, at det offentlige som bygherre sikrer sig, når opgaverne udbydes, at der stilles krav til entreprenørerne, så alle påtager sig et samfundsmæssigt ansvar eksempelvis i forbindelse med løn- og arbejdsforhold og uddannelse af unge i byggeriet, siger Camilla Vakgaard.
Mange ude af branchen
Selv om beskæftigelsen under ét faldt i 2011 til et niveau, som ikke er set så lavt siden 2005, steg beskæftigelsen i bygge- og anlæg med 6.400 personer eller knap fem procent i forhold til 2010, der har været det absolutte bundniveau med knap 140.000 beskæftigede i branchen.
Når beskæftigelsen i bygge- og anlæg - en af de mest konjunkturfølsomme brancher i hele samfundsøkonomien - steg i 2011, skyldes det ifølge Finn Bo Frandsen politiske initiativer og naturkræfterne. Politikerne har leveret væksten i nybyggeri og renovering af almene boliger, mere kommunalt anlægsråderum og BoligJobordningen. Naturkræfterne sørgede for et historisk skybrud i hovedstadsområdet og et par efterårsstorme.
Selv om beskæftigelsen i byggebranchen på tre år er faldet med 30.000 personer, har det ikke fremkaldt tilnærmelsesvis tilsvarende stigning i arbejdsløsheden. Det skyldes ifølge Finn Bo Frandsen at mange afskedigede funktionærer og arbejdere har fået job i andre brancher, at mange har forladt arbejdsmarkedet og en del af de mange udlændinge, som kom under højkonjunkturen, er rejst hjem igen.
