23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

HIMMELEV: Roskilde Kommune har modtaget et skitseprojekt, der omfatter opførelse af 82 nye boliger ved Ibsgården og H.H. Kochs Vej i Himmelev. Byggeriet kan ikke realiseres indenfor den gældende kommuneplan og kræver en ændring af kommuneplanens rammebestemmelser samt udarbejdelse af forslag til lokalplan.

Økonomiudvalget har på sit møde den 21. november 2012 vedtaget at give borgerne mulighed for at komme til orde. Derfor igangsættes planarbejdet med en indledende offentlig høring i 14 dage, hvor borgerne har mulighed for at komme med ideer og forslag til områdets anvendelse og til skitseprojektet.

REGION MIDTJYLLAND

VIBORG: Efter nytår begynder moderniseringen og udbygningen af Vestdansk Center for Rygmarvsskade ved Regionshospitalet Viborg, der er udpeget som behandlingssted for patienter med rygmarvsskade fra hele Jylland og Fyn, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det nye byggeri til i alt 100 mio. kroner forventes at stå klar i foråret 2014. Hospitalet udvider fra 26 sengestuer til 35 enestuer med eget bad og toilet, får nyt varmtvandsbassin, moderniserede træningsfaciliteter m.m.

Moderniseringen og udbygningen af Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en ud af flere byggeprojekter til modernisering og udbygning af Regionshospitalet til i alt 1,15 mia. kroner.

REGION SYDDANMARK

HADERSLEV: Haderslev Byråd skal på sit møde i dag, den 27. november, tage stilling til et dispositionsforslag for Lagoniskolen.

Forslaget er udarbejdet af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen i samarbejde med blandt andre den på skolen nedsatte arbejdsgruppe.

Bygningsmoderniseringsplanen omfatter blandt andet nybygning af indskoling inklusiv legeplads, etablering af grupperum, elevtoiletter og depoter i eksisterende klassefløje og indretning af værkstedslokale til håndarbejde.

Byggeprogrammet er i øjeblikket under udarbejdelse og forventes udsendt primo december. Tilbudsgivere udvælges efter prækvalifikationsrunde. Der udvælges fem totalentreprenører, der sammen med deres respektive arkitekter og ingeniører afgiver tilbud på at færdigprojektere og opføre byggeriet. Under forudsætning af dispositionsforslagets godkendelse, forventes udbudsmateriale udsendt primo december 2012 og licitation afholdt ultimo januar 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094