Byfornyelsesindsats er underkendt
Byggesektoren var meget skuffet, da den tidligere regering fjernede Boligministeriet og dermed nedprioriterede byggesektoren på den politiske dagsorden. Men nu har Danmark for første gang i 10 år igen fået en boligminister
Sådan lyder den kontante udmelding fra Carsten Hansen, der efter sidste valg blev minister for by, bolig og landdistrikter.
Han er født i Odense i 1957, uddannet rørsmed og har været varmemester i en almen boligforening. Og så byggede han selv sit hus.
Danmark har fået en by-, bolig- og landdistriktsminister, der altså ikke har spor imod at blive betragtet som "boligminister". Vel at mærke en minister der har "skruet hænderne rigtigt på", og til forskel fra så mange andre politikere både har erhvervs- og livserfaring og tilmed er "ikke-akademiker".
Han blev valgt til Folketinget første gang i 1998. Inden sidste valg var han gruppeformand for Socialdemokraterne:
- Jeg har været ude i skurvognene. Mens jeg havde "ærligt arbejde", som jeg plejer at sige med et glimt i øjet, var jeg varmemester i en stor boligforening, fortæller Carsten Hansen til Licitationen.
Underkendt byfornyelse
Carsten Hansen mener blandt andet, at byfornyelsesindsatsen i den nye regering er "lidt underkendt" i medierne:
- Hvis nogen er i tvivl om, hvad byfornyelsen betyder rundt om i landet, vil jeg gerne tilbyde en rundtur, hvor vi kan se, hvad der sker på byfornyelsesområdet. Byfornyelse er et godt stykke værktøj, der er delt i "områdefornyelse", "bygningsfornyelse" og indsatspuljer. Vi var forleden på en tur på Midtfyn og i Faaborg, og eksempelvis i Ryslinge, hvor det tidligere var svært at sælge huse, har man over de seneste tre år ændret trafikken, fjernet gamle rønner og investeret i byfornyelse. Nu er Ryslinge blevet et attraktivt sted at bo, og ejendomsmæglerne kan igen sælge huse. Samtidig trækker vi fem kroner til, hver gang vi bruger en krone på byfornyelse, og dermed er byfornyelse et af de allerbedste redskaber til at skabe beskæftigelse.
Danske arbejdspladser
Carsten Hansen er i øvrigt ikke blind for, at netop byfornyelse ofte udføres af mindre og mellemstore virksomheder i byggebranchen, og dermed skabes der danske arbejdspladser:
- Byfornyelse er ofte reparationer og udbedringer - ikke store entrepriser. Dertil kommer energirenoveringer. Næste år er der lagt op til at fastholde det nuværende niveau for byfornyelse på cirka 300 mio. kroner, hvoraf jeg reserverer 75 mio. kroner til de mindre byer med under 10.000 indbyggere. En del af pengene kan også bruges til at nedrive huse i landsbyer med under 3.000 indbyggere. Det er en følge af, at den tidligere såkaldte "nedrivningspulje" har været brugt ganske fornuftigt, men vi har ikke 250 mio. kroner at bruge på en ny særskilt nedrivningspulje, siger Carsten Hansen og henviser til, at de 75 mio. kroner jo kan ganges med fem.
Pålæg om nedrivning
Carsten Hansen efterlyser desuden, at flere kommuner gør brug af de muligheder, de har for at pålægge ejere af faldefærdige bygninger at enten renovere disse eller rive dem ned:
- Der er mulighed for via byfornyelsesloven at kondemnere boliger, der ligner ruiner. 51.000 bygninger er modne til kondemnering, heraf 10.000 boliger, og de skæmmer vore landområder, siger Carsten Hansen videre.
Desuden skrides der ind over for typer, der udlejer faldefærdige huse til "nomadefamilier":
- Kommunerne får retten til at indberette disse udlejere, og tre gange, hvor de ikke retter sig efter et påbud, så kan de miste retten til fremover at udleje boliger.
Største satsning
De såkaldte ghettoområder fylder meget i den politiske debat, og Carsten Hansen fortæller, at der frem mod år 2016 renoveres for 25 mio. kroner i den almene sektor.
- Vi renoverer 50.000 lejligheder og sætter dermed 10.000 håndværkere i arbejde. Samlet set er det nok den største enkeltsatsning af denne regering i forhold til at sikre vækst og beskæftigelse i byggesektoren. Det skal kombineres med et partnerskab med Boligselskabernes Landsforening om at skaffe flere praktikpladser. Det er en indsats, der ikke alene berører ghettoer, men alle almene boligområder, som trænger til et løft, så de kan blive konkurrencedygtige, siger Carsten Hansen og understreger, at det for ham er vigtigt, at indsatsen sker på danske løn- og arbejdsvilkår.
Dertil kommer det seneste brede politiske forlig, der betyder, at de byggeomkostninger, de enkelte kommuner skal bære ved nyt alment byggeri, nedsættes over de kommende år fra 14 procent til 10 procent.
Det giver en kommunal besparelse i størrelsesordenen 225 mio. kroner.
