EU-penge til Femern-forbindelse
Strid om EUs langtidsbudget kan gå ud over Femern Bælt og andre store infrastrukturprojekter
Det lykkedes ved weekendens topmøde blandt EU-landenes stats- og regeringschefer ikke at opnå enighed om et syvårs-budget. Ikke bare vil en række af de rige lande have bragt udgifterne yderligere ned, samtidig blev der i EU-formand Herman Van Rompoys sidste kompromisforslag skåret godt 35 mia. kroner i den pulje, der skal finansiere de kommende års initiativer til infrastruktur, forskning og energi. Det har fået iagttagere til at frygte, at store infrastrukturprojekter som Femern Bælt og en kæmpe havvindmøllepark på Kriegers Flak bringes i fare.
- Jeg føler mig overbevist om, at når vi har et budget for EU, så vil der også være penge til Femern. Jeg synes, det er meget tidligt at bringe Femern i farezonen, siger Henrik Dam Kristensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Transportministeren oplyser, at EU-landenes transport- og trafikministre under det danske formandskab i foråret i fællesskab tegnede et nyt landkort over de infrastrukturprojekter, som samlet set vil give merværdi for den europæiske udvikling.
- Femern er nævnt alle steder. Alle lande er enige om, at der er brug for infrastruktur for at binde Europa bedre sammen, og her indgår Femern. Det er ikke blot en forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Det er en ny og hurtigere forbindelse mellem Skandinavien og Centraleuropa. Femern står og blinker, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal få støtte. Så kan det blive et spørgsmål om mere eller mindre, afhængig af budgettets størrelse, siger han.
Henrik Dam Kristensen slår fast, at Danmarks principielle holdning fortsat er, at der bruges flere penge på vækstinitiativer i form af forskning, miljø og transport.
Fasthold vækstsporet
Den danske regering får fuld opbakning fra de store brancheorganisationer til fortsat at kæmpe for vækstdagsordenen, når drøftelserne om EU’s langtidsbudget genoptages ved næste topmøde eller i begyndelsen af det nye år.
- Danmark skal holde fast i en dagsorden, der kan drive udviklingen fremad. Det er dybt bekymrende, hvis man slår tilbage til stive støtteordninger til ikke mindst landbruget. Infrastrukturen er helt afgørende for at skabe vækst, siger Niels Nielsen, branchedirektør i Dansk Byggeri og direktør i Danske Anlægsentreprenører.
Også DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad, opfordrer statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og regeringen til at holde fast i at EU’s budget skal være vækstorienteret.
Den socialdemokratiske EU-ordfører Jens Joel oplyser, at det ganske rigtigt er et stort stridsemne, hvilken vej EU’s budget skal bevæge sig, og at visse lande truer vækstdagordenen. Han tør ikke komme med et bud på, hvor det ender.
Regner med fire mia.
Femern A/S har i sit seneste anlægsoverslag for Femern Bælt-forbindelsen indregnet et tilskud fra EU på minimum 10 procent af anlægsudgifterne, det vil sige cirka fire mia. kroner i støtte af den forventede samlede investering på cirka 40 mia. Det er også støtte i den størrelsesorden, der blev lagt til grund i forbindelse med Folketingets vedtagelse af projekteringsloven.
Ud over støtten til selve anlægsarbejdet, har Femern A/S allerede fået omkring 1,5 mia. kroner i tilskud fra EU til projekteringsomkostninger. Det er væsentligt mere end forventet. Det har - både i ministeriet og hos Femern A/S - givet anledning til spekulationer om støtte til anlægsarbejdet med op til 25 procent af anlægsomkostningerne. Femern A/S har dog fastholdt en konservativ analyse og blot indregnet 10 procent i støtte.
Henrik Dam Kristensen vil ikke svare på hvad der sker, hvis der overhovedet ikke kommer EU-støtte til anlægsfasen.
- Det spørgsmål er ikke aktuelt. Vi får støtte, lyder det selvsikkert fra transportministeren.
