Håndværkere får varige mén
Stor andel af bygningsarbejdere med nedsat erhvervsevne
Det fremgår af en opgørelse, som Arbejdsskadestyrelsen har udarbejdet.
I gennemsnit får 2.300 personer årligt tilkendt erstatning som følge af tab af erhvervsevne efter en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Heraf er som nævnt de 300 beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til 13 procent af alle tilkendte erstatninger.
- Byggebranchens andel af den samlede beskæftigelse er omkring syv procent, så branchen har en voldsom overhyppighed i erstatning for nedsat erhvervsevne. Det er uhyggeligt, men desværre ikke overraskende, for det passer meget godt med branchens andel af alvorlige ulykker, siger Lars Vedsmand, arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet.
Heller ikke Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, er overrasket.
- Vi har for mange alvorlige arbejdsulykker, så det hænger desværre godt sammen, men det understreger behovet for at vi i fællesskab investerer i det gode arbejdsmiljø, siger hun.