Stor besparelse ved forebyggelse
Det offentlige betaler hvert år omkring 3½ mia. kroner i erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsulykker
Det koster samfundet omkring 3,5 mia. kroner årligt alene til méngodtgørelse og erstatning for tabt erhvervsevne.
Tallene fremgår af oplysninger fra Arbejdsskadestyrelsen.
Det er Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr, der har bedt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremskaffe tallene. Jørgen Arbo-Bæhr lægger ikke skjul på, hvad de skal bruges til.
- Alle ved, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og alle ved, at arbejdsulykker koster rigtigt mange penge. Vi mener, at der er stor gevinst at hente ved at sikre det gode arbejdsmiljø og bruge penge til forebyggelse og dermed nedbringe antallet af ulykker og efterfølgende erstatninger. I den forbindelse er det nødvendigt at kende omfanget af de offentlige udgifter som følge af nedsat erhvervsevne, idet vi jo skal finde penge til en ekstra indsats for bedre arbejdsmiljø, siger Jørgen Arbo-Bæhr.
Det betaler sig
I byggeriet er man enige i, at forebyggelse betaler sig.
- En række internationale undersøgelser slår fast, at man får pengene flere gange tilbage, når der investeres i arbejdsmiljø. Afhængig af branche og forskning konkluderes det i undersøgelserne, at for hver krone, der investeres, får arbejdsgiveren fra 1,29 til 12 kroner igen i form af færre ulykker, mindre sygdom og mindre fravær. Undersøgelserne viser også, at det er langt dyrere for de ansatte og for det offentlige, når de ansatte kommer til skade eller bliver syge af jobbet, så det er enorme summer, der kan hentes ved bedre sikkerhed og arbejdsmiljø, siger Lars Vedsmand, der er arbejdsmiljøkonsulent i BAT-kartellet.
Heller ikke Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, er i tvivl om, at forebyggelse betaler sig.
- Investering i arbejdsmiljø er en langsigtet investering, men det betaler sig tilbage i form af bedre produktivitet, færre udgifter til forsikring og fravær og raskere medarbejdere, siger hun.
Arbejdsskadestyrelsen noterer i sit svar, at SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - skønner de samfundsøkonomiske omkostninger af arbejdsskader til fire procent af BNP, svarende til ca. 55 mia. kroner.
13 procent fra byggeriet
I perioden 2000-2008 har i alt knap 21.000 personer fået tilkendt erstatning for nedsat erhvervsevne som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Det er godt 2.300 hvert år.
Heraf var de 13 procent af personerne var beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, som gennemsnit har “leveret" 300 personer til statistikken hvert år.
- Det er uhyggeligt mange, men ikke overraskende, fordi det passer nogenlunde med byggebranchens andel af alvorlige ulykker. Man kan frygte, at tallet vil stige, fordi arbejdslivet bliver længere. Derfor haster det med i fællesskab at få knækket kurven, siger Lars Vedsmand.
