Folkeskolen i evig reform
Virksomhederne har måttet konstatere, at alt for mange forlader folkeskolen uden de mest basale kundskaber i dansk og regning. Børn og unge, der ikke er sikre læsere, ikke har et rimeligt skriftsprog og ikke kan udføre de basale regnearter, er de sikre tabere i fremtidens Danmark. Og ikke nok med at de selv er tabere. Danmark er også taber, når så mange unge reelt står uden chancer.
Resultatet er at erhvervskoler og gymnasier må konstatere, at det råmateriale, de modtager fra folkeskolen, ikke er formet i en sådan grad, at “forædlingen" kan foretages. Det sænker niveauet på grunduddannelserne, og det forplanter sig hele vejen gennem uddannelsessystemet.
De dygtigste elever med forældreopbakning skal såmænd nok klare sig. Det har de altid gjort. Det er først og fremmest den svageste halvdel af eleverne, der er taberne i nutidens folkeskole. De magter ikke basiskundskaberne, og det kniber alvorligt med disciplinen. Unge i dag lærer ikke det mest elementære for at kunne begå sig på en arbejdsplads. De har været vant til et uddannelsessystem, hvor konsekvens er en mangelvare og kan ikke forstå, når deres handlinger pludselig har konsekvenser.
Den tid må nu være forbi, hvor folkeskolelærere med hån i stemmen kunne sprede budskabet om, at “skolen er for livet - ikke erhvervslivet".
Det kan godt være, at det nu er endnu en reform i en endeløs række, men den er mere nødvendig end nogen sinde. Selv helt små børn forholder sig via computer med videre til engelsk, så de kan ligeså godt lære engelsk fra de er små. Men selvfølgelig skal de også lære dansk. To sprog er intet problem for et barn.
Vi bliver nødt til at erkende at folkeskolen er en dynamisk størrelse, som hele tiden skal udvikle sig med det omgivende samfund. Ellers går det galt, og de kommende generationer af unge kommer til at stå med håret i postkassen - eller mailboxen, som det nu hedder.
