23948sdkhjf

Regeringen giver to millioner til Skills

Organisationen bag DM for lærlinge får i fremtiden to mio. kroner om året at drive organisationen for
I de næste tre år kan organisationen, der står bag danmarksmesterskabet for lærlinge, se frem til en millionbevilling fra Børne- og Undervisningsministeriet.

SkillsDenmark, som afholder mesterskabet DM i Skills har netop fået to mio. kroner om året til at drive organisationen for.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) understreger samtidig, at hun agter at fortsætte bevillingen de næste tre år.

Hvert år

Bidraget sikrer, at Danmarksmesterskabet fortsat kan afholdes hvert år, så talentudviklingen blandt lærlinge på erhvervsuddannelserne øges.

Hos Dansk Byggeri møder bevillingen glæde, og organisationen mener, det er sundt at prioritere talentudviklingen.

- Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de unge får mulighed for at yde deres ypperste. På den måde forbedrer de deres faglige niveau. SkillsDenmark er en oplagt mulighed for at støtte talentudviklingen, for herigennem er vi med til at sikre et højt fagligt niveau på vores erhvervsuddannelser, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

I Aarhus i 2013

SkillsDenmark fandt sted første gang i 2011, og fremover holdes det hvert år i januar.

De første to år fandt arrangementet sted i Odense, men næste gang er det i Aarhus, at lærlingene får sved på panden i dysten om at blive danmarksmester inden for netop deres fagområde. Mange af de kommende danmarksmestre får også en billet til VM i Skills, der afholdes i Tyskland i juli 2013.

- Vi synes, det er rigtig godt, at SkillsDenmark flytter rundt i landet. Når de kommende elever fra de forskellige landsdele ser lærlinge kæmpe om at vinde danmarksmesterskabet, giver det dem en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de mange spændende erhvervsuddannelser, der findes. De besøgende får en inspirerende oplevelse, der nok giver stof til eftertanke, når de skal træffe deres uddannelsesvalg, siger Michael H. Nielsen.

Det næste danmarksmesterskab finder sted den 24.-26. januar i NRGI Park og Arena i Aarhus.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126